April 2026

Ny krimi fra Venedig skal lige løbes i gang

Boganmeldelse: Krimi af Daniel Silva: ”Det stjålne mesterværk”

Den nye krimi/spændingsroman af Daniel Silva om mesterspionen og kunstkonservatoren Gabriel Allon har titlen: ”Det stjålne mesterværk”. Den er en del af en serie, som jeg dog ikke tidligere har læst nogle bind af. Så både Daniel Silva og Gabriel Allon er helt nye bekendtskaber for mig.

 Gabriel Allon har fået til opgave at restaurere et af de mest kostbare malerier i Venedig. Men da han opdager liget af en mystisk kvinde, der flyder i Venediglagunen, fører det til et desperat kapløb for at genvinde et tabt mesterværk af Leonardo da Vinci.

 Maleriet har samlet støv i et lagerrum på Vatikanmuseet i mere end et århundrede, fejlagtigt tilskrevet og skjult under et værdiløst billede af en ukendt kunstner.

 Men da ingen ved, at det er en Leonardo, er der heller ingen, der bemærker, at det forsvinder en nat under en mystisk strømafbrydelse. Ingen andre end de skruppelløse gangstere og pengemænd, der står bag tyveriet – og den mystiske kvinde, som Gabriel fandt liget af.

 Daniel Silva skriver efter min mening ret godt, men jeg synes, at han bruger unødigt meget plads til at beskrive især religiøse bygninger i Venedig, for ikke at tale om Vatikanets mange forskellige bygninger. Det bliver til rigtig mange italienske navne. Især i den første del af bogen. Det gør, at den for mig virker noget tung og svær at komme i gang med.

 Selve plottet er der bestemt ikke noget i vejen med. Det er godt, men der er for mange ting, der er alt for urealistiske. Men selv om mange ting er overdrevne og fantasifulde, så er det alligevel fascinerende og godt fundet på. Og så har Silva jo ladet sig inspirere af virkelige skandaler i Vatikanet.

 Og bogens hovedperson Gabriel Allon er lidt af en moderne James Bond, der kan det hele, og så er han oven i købet bedste ven med selveste paven. Og så spiller en dansk kvinde en større rolle i bogen.

 Bogen har en spændende, men måske ikke så overraskende slutning, og for læsere med forkærlighed for italienske bygninger og steder, så vil bogen med garanti været et hit.

 Bogen er på 350 sider, og er udkommet på forlaget HarperCollins som både e-bog, lydbog og på tryk.
Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @HarperCollins #HarperCollins

April 2026

Ny krimiserie tegner både nervepirrende og uforudsigelig

Boganmeldelse: Krimi af Claus Lohman: ”Over grænsen”

Det er ikke hver dag en ny krimiserie kommer så forrygende godt fra land, som det er tilfældet med Claus Lohmans nye krimi: ”Over grænsen”, der er første bog i den nye serie.

 Det er en krimi, hvor der er spænding på hele vejen igennem, og det er komplet umuligt at forudse hvad der sker, eller hvem, der jages – eller hvorfor.

 Bogens hovedpersoner er de to efterforskere, Stine Jørgensen og Marco Mortensen, der bliver sat på sagen, da politiet finder en kvinde i Kruså – tæt på den dansk-tyske grænse – der er blevet myrdet under mystiske omstændigheder.

 Efterforskerne står snart med en sag, der kræver flere mordofre, og som trækker dybe spor ind i deres eget liv, som skræmmer parret. Men ikke mere end at de er nødt til at fortsætte jagten på gerningsmanden eller mændene.

 Marco, der er nyligt fraskilt og splittet mellem jobbet og sin rebelske teenagedatter, finder en slags trøst i alkohol og sin egen grovkornede charme, som han også tester af på sin kollega, Stine.

 Stine er præget af en fejlbedømmelse fra sin tid i Flensborg Politi og kæmper med tvivl om sin intuition, og dermed sin selvtillid. Hun bor alene i en lille lejlighed med sin talende nymfeparakit, Leif. Selvom hun forsøger at holde sig distanceret, vækkes hendes nysgerrighed af Marcos tilnærmelser og deres komplekse arbejdssituation.

 Mordene fortsætter, og efterforskningen bliver et kapløb med tiden. For hver gang Stine og Marco tror på et gennembrud i sagen, bliver de slået tilbage til start. Det sker flere gange.

 Med hjælp fra privatdetektiven Poul, der er tidligere kollega til Marco, håber Stine og Marco endelig at få klarhed i den kaotiske efterforskning, men det står hurtigt klart, at en dybere og mørkere sandhed lurer, og at intet er, som man tror.

 Og jeg må sige, at bogens slutning kom totalt bag på mig. Det er totalt genialt plot, som Claus Lohman har fået skruet sammen, og det lover godt for de kommende krimier om det umage makkerpar Stine Jørgensen og Marco Mortensen. 

 Bogen er på 340 sider, og er udkommet på forlaget Brændpunkt.

 Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @forlagetbraendpunkt #forlagetbraendpunktdk

April 2026

Ny krimiserie tegner helt vildt godt

Boganmeldelse: Krimi af Louisa Scarr: ”Døden i Gallows Wood”

Det er altid spændende at komme i gang med første bind i en helt ny krimiserie. Man ved aldrig helt, hvad man kan forvente, og har derfor slet ingen idé om, hvad det er for noget – udover det der står på bagsiden af bogen.

Men jeg blev nærmest blæst bagover, da jeg gik i gang med Louisa Scarrs nye krimi: ”Døden i Gallows Wood”. 

Det er en fuldstændig fantastisk krimi. Det er jeg nødt til at slå fast med det samme. Der er masser af spænding og intensitet hele bogen igennem. 

Hovedpersonen i krimien er politiassistent Lucy Halliday og hendes lille sorte cockerspaniel Moss, der er trænet til at finde lig. Og da en hånd bliver fundet i Gallows Wood, må Lucy og hendes specialiserede eftersøgningshund ud og lede efter resten af liget.

Parret – eller Moss – snuser sig ret hurtigt frem til liget, som hånden hører til. Det, som parret efterfølgende finder, kan nok bedst betegnes som en morders losseplads.

Ligesom alle andre sager siden hendes mands mystiske forsvinden for to år siden, spekulerer Lucy på, om denne sag vil bringe hende tættere på sandheden. Nico var journalist og havde ry for at begrave sig i sit arbejde, og Lucy er sikker på, at han denne gang har gravet for dybt, og kommet for tæt på noget, som han skulle have holdt fingrene fra.

Flere dramatiske begivenheder – læs mord – fører Lucy på sporet af et forbrydernetværk, der strækker sig dybt ind i hendes egen tilværelse, og i sidste ende er der kun én, som hun med sikkerhed kan stole på. Nemlig hendes trofaste ledsager Moss.

Alligevel er det tæt på at ende katastrofalt for Lucy, da hun et øjeblik ikke ser og lytter til hundens advarselssignaler.

Jeg må indrømme, at jeg er faldet pladask for Louisa Scarr, som jeg ikke tidligere har læst noget af. Hendes måde at skrive på er fænomenal, og det er lige ud ad landevejen, uden så mange dikkedarer. Hun formår i den første bog i den nye serie at fastholde min spænding til sidste side, hvor jeg så er helt ked af at den slutter.

Jeg kan næsten ikke vente med at læse mere om Lucy og Moss, og jeg glæder mig usigeligt til at følge med i, hvad de to oplever fremover. Og jeg kan ikke give bogen mindre end fuldt hus i stjerner.

Bogen er på 368 sider, og er udkommet på forlaget HarperCollins på tryk og som E-bog.

Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @HarperCollins #HarperCollins

Marts 2026

Endnu et kriminelt pletskud fra Thomassen

Boganmeldelse: Krimi af Lars Thomassen: ”H – Jorden er fordærvet”

 Endelig landede Lars Thomassens næste krimi i hans vidunderlige Alfabetserie. Den nye krimi har fået titlen: ”H – Jorden er fordærvet”, og er ottende bind i serien.

 Gensynet med Asger Hartvig og Iben Brahms og de øvrige efterforskere i Det rejsende efterforsknings Team, RET, er nærmest som et gensyn med gamle venner, som man ikke har set længe, men som man har savnet.

 Sådan har jeg det hver gang, der kommer en ny bog i Alfabetserien. Både fordi det er et kært gensyn, men ligeså meget for at læse om, hvad gysets mester i Billund nu har fundet på af bizarre mord, hændelser og plot, der ikke er til at gennemskue. Det betyder, at bøgerne er svære at lægge fra sig.

 Da Jesper Holsts far dør, går han i gang med at rydde sit barndomshjem. I en kasse i kælderen finder han ved et tilfælde en gammel videooptagelse, der viser hans mors død. Drabsmetoden er en næsten nøjagtig efterligning af Jesus’ korsfæstelse.

 Så bliver RET-teamets egen politiassistent, William Schmidt, fundet bevidstløs på en kirkegård. Han er brutalt blevet slået ned og efterladt. RET-teamet bliver kaldt ind, men intet giver mening. De få spor, de finder, peger mod en organisation, som ingen taler om. En hemmelig kreds, som opererer i det skjulte, og hvor alt handler om magt og penge.

 Det betyder, at Iben Brahms og Asger Hartvig og resten af teamet må arbejde i skyggerne. Ingen må vide, hvad de laver, og de aner ikke, hvem de kan stole på. Sandheden bliver et spil af bedrag, og grænsen mellem retfærdighed og tro smuldrer for hvert skridt, de tager.

 For i det skjulte kæmper et menneske for at bevise sit værd. Hele livet har han fået at vide, at han ingenting er værd. Nu søger han frelse – ikke i tilgivelsen, men i handlingen. Det gør ham ekstrem farlig.

 Også denne bog blev læst på kort tid, og den lever til fulde op til de tårnhøje forventninger, som jeg altid har til Thomassens bøger.

 Endnu et kriminelt pletskud. Dog er ”H – Jorden er fordærvet” ikke helt så grusom, som det har været tilfældet i nogle af de tidligere bøger i serien. Det gør nu ikke så meget. Det er fint med lidt forandring fra tid til anden, selv om det selvfølgelig er det grusomme, som mange af hans læsere gerne vil have. Men jeg er sikker på, at grusomheden vender tilbage.

 Bogen er på 440 sider, og er udkommet på forlaget Falco som både e-bog, lydbog og på tryk.

 Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @forlagetfalco.dk #forlagetfalcodk @forfatterlarsthomassendk #forfatterlarsthomassendk

Marts 2026

En hyggelig historisk krimi

Boganmeldelse: Kriminalroman af Jessica Bull: ”Miss Austen efterforsker: En skæbnesvanger formue”

Den engelske forfatter Jessica Bull har netop sendt den anden bog i krimiserien: ”Miss Austen efterforsker” på gaden. Den danske titel er: "En skæbnesvanger formue".

 Også efterfølgeren er en hyggelig historisk krimi, der til dels er baseret på virkelige hændelser, dels tilsat lidt fiction af forfatteren.

 I bogen følger vi igen den unge Jane Austen som er en slags amatørdetektiv. Handlingen foregår i Kent i England i 1797 på Godmersham Park, hvor Jane besøger sin bror, Neddy, da Jane har tilbudt at hjælpe i forbindelse med Neddy og hans kone Elizabeths fjerde fødsel. De to søskende har været adskilt i mange år, og nu skal de altså tilbringe sommeren sammen.

 Neddy blev som 14-årig bortadopteret til det rige ægtepar Knights, hvor manden nu er død. Og som arving til den rige enkefrues formue, godser og jorde er det vigtigt, at Neddy forbliver i sin velgørers gunst.  

 Men da Jane ankommer til Kent, opdager hun, at Neddy er kommet i problemer. For en mystisk, ung kvinde ved navn Eleanor, der kalder sig prinsesse, bor i øjeblikket hos fru Knight, og det ser ud som om, hun har tænkt sig at stjæle arven til sig selv.

 For at beskytte hele sin families økonomiske skæbne må Jane finde ud af, hvem fru Knights gæst i virkeligheden er. Er den nysgerrige Eleanor en ven eller fjende? Og kan Jane løse mysteriet?

 Det bliver man nødt til at finde ud af, ved at læse krimien.

 Forfatteren Jessica Bull er tidligere bibliotekar og er blevet rost for sin portrættering af Jane Austen, som en kvik og impulsiv efterforsker. Hendes serie er allerede blevet meget populær.

 Jeg har ikke læst den første bog om Jane Austen, men føler mig ret godt tilpas i hendes univers. Det er også sjovt at tænke på, hvor meget der er sket fra sidst i 1700-tallet og frem til i dag. Både hvad angår samfundet og de hjælpemidler, der findes i dag, men også den måde, der var forskel på kvinder og mænd på i ”gamle” dage. Det var vist ikke sjovt at være kvinde på den tid.

 Jeg synes også godt om, at Jessica Bull trækker en historisk personlighed ind i sine bøger.

 Bogen er på 358 sider, og er udkommet på forlaget HarperCollins på tryk og som E-bog.

Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @HarperCollins #HarperCollins

Marts 2026

En god børnebog, som voksne kan lære lidt af

Boganmeldelse: Børne/Ungdomsbog af Lise Nørgaard Rasmussen: ”William og drageslimets hemmelighed”

Det er en ualmindelig vellykket børne/ungdomsbog, som journalist Lise Nørgaard Rasmussen har begået med sin debutbog: ”William og drageslimets hemmelighed”.

 Det er jo velkendt for de fleste forældre, at børn og unge mennesker ofte har fantasivenner, dyr eller andre skabninger, som for eksempel trolde, som de er sammen med. Jeg tænker, det er med til at gøre de unge lidt mere trygge – eller kunne skyde skylden på fantasiskabningerne - hvis de kommer til at gøre noget, som de ikke må.

 Jeg har et vist kendskab til trolde, men har slet ingen erfaring i drager, som åbenbart kan være svære at have med at gøre – i modsætning til trolde, forstås. I hvert fald nogle af dragerne.

 Det er sådan en drage, som William har. Ferdinand hedder han og han er åbenbart ikke som de fleste andre drager.

 Men hvad gør man egentlig, når man ikke længere kan holde styr på sin drage, og den begynder at vokse og blæse ild ud over klubpædagogen og legeredskaberne i sandkassen og dryppe slim rundt omkring?

 Hvad gør man, når den ikke hører efter og på ingen måde ligner de andres drager?

 Faktisk synes William, at det hele ser lettere ud for dem, der ikke har drager. For William har problemer med at læse, og Ferdinand har ingen interesse i, at William øver sig på de drilske ord og bogstaver. Den vil hellere lege.

 Da William så hører om en dragepasning, føles det som en gylden mulighed for at få lidt fred fra Ferdinand, så han kan koncentrere sig i skolen og blive bedre til at læse. Men kan han overhovedet undvære sin drage?

 William prøver på det, men det er bestemt ikke nemt. Han mangler dragen ved sin side, og den har en overraskende slutning, kan røbes her.

 Det er en bog, der henvender sig til aldersgruppen 10-13 år og er en fremragende fortælling, der belyser og tager fat i de svære sider, der er ved at være barn eller ung. Om vaner og ikke mindst troen på sig selv.

 Det er en bog, som både børn, unge og deres forældre vil kunne få stort udbytte af.

 Bogen er på 242 sider, og er udkommet på forlaget Read.Die.Repeat.

 Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @ Read.Die.Repeat. # Read.Die.Repeat.

Marts 2026

En smuk og livsbekræftende bog

Boganmeldelse: Roman af Laurie Gilmore: ”Pandekagehuset Strawberry Patch"

Deciderede kærlighedsromaner er normalt ikke lige min kop te. Så jeg havde på forhånd frygtet, at skulle igennem en ordentlig omgang sødsuppe i Laurie Gilmores nye roman: ”Pandekagehuset Strawberry Patch”. Men endnu en gang blev jeg overrasket over bøgernes magi.

For nok handler Gilmores bog om kærlighed, men det er på en gang også en både smuk og livsbekræftende bog. For den indeholder så meget andet end kærlighed.

Den handler om at have skyhøje ambitioner, frygt for ikke at kunne magte tingene og hvordan mennesker kan gå hen og forandre sig på meget kort tid, at de nærmest ikke kan kende sig selv længere.

Bogens hovedperson er stjernekokken Archer, der hele sit liv har dømt om, og knoklet efter at få en Michelin-stjerne til sin gourmetrestaurant i Paris. Han elsker storbyens puls, men en opringning fra en advokat vender op og ned på stjernekokkens liv. For det viser sig, at en kortvarig affære for fem år siden havde gjort ham til far – uden han vidste noget om det. For efter affæren var han rejst til Paris.

Nu havde hans datter brug for ham.

Så han drager til den lille by Dream Harbor, hvor han får job på en diner, hvis specialitet er pandekager. Han møder Iris, som er en smule flyvsk og som aldrig haft det samme job i mere end et par måneder ad gangen. Så da borgmester Kelly foreslår, at Iris kan blive Archers nye barnepige, indvilliger hun kun, fordi hun har hårdt brug for pengene.

Iris flytter ind hos Archer og Olive, og pludselig befinder hun sig i en situation, hvor hendes smukke, nye chef sover på den anden side af gangen og kan lide at lave mad i bar overkrop.
Men at holde alting strengt professionelt burde vel ikke blive et problem?

Det er en historie om ømhed og hvad der sker, når to mennesker bliver hjernedødt forelskede, selv om det er forbudt, og de ikke ved, hvordan de skal håndtere det. Slet ikke, når der også er et barn involveret.

Det er en rigtig skøn bog med en både rørende og overraskende slutning, og den er bestemt ikke kun for kvinder. Mænd kan sagtens få en god oplevelse af at læse bogen også.

Bogen er på 360 sider, og er udkommet på forlaget HarperCollins på tryk og som E-bog.

Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @HarperCollins #HarperCollins

Marts 2026

Fremragende norsk krimi

Boganmeldelse: Krimi af Gard Sveen: ”En dag skal du dø”

Nogle gange får man en bog i hænderne, som man ved allerførste øjekast ikke har så store forventninger til, eller kender noget til forfatteren. Sådan havde jeg det lidt med den nye krimi fra norske Gard Sveen: ”En dag skal du dø”.

Men hold da op, den bog slog benene totalt væk under mig. Det er simpelthen en meget gennemført og totalt stærk krimi, som os der elsker genren bare ikke kan få nok af.

En ung kvinde er forsvundet, men politiet vil ikke sætte en efterlysning i gang. Det viser sig, at den forsvundne kvinde trækker tråde til en gammel drabssag, som involverede en gruppe nynazister. Afdelingsleder i Kripos, Agnete Ness, bliver bedt om at varetage efterforskningen, fordi den højprofilerede sag skal holdes totalt hemmelig. Hun har kun lov til at informere sin bedste efterforsker, Ulf Sommer. Men hun informerer alligevel sit lille team om sagen.

Det går hen og bliver et hæsblæsende opgør med tidligere tider for alle de involverede, da tråde fra Agnetes egen barske fortid danner et kvælende net om hende og hendes nærmeste.

For der er mange, der har noget at skjule, og farerne bliver hurtigt håndgribelige i et kapløb med mordere og egne traumer. Der lurer noget mørkt under den polerede overflade, og det er særdeles farligt.

Krimien er lidt barsk nogle steder, men det gør nu kun helhedsindtrykket bedre – for sådan nogle som os. Og spænding er der i den grad masser af i bogen, og det er helt umuligt at gætte sig til, hvordan det hele hænger sammen. Der er så mange muligheder. Det gør den ekstremt vellykket, og man er nødt til at blive ved med at vende siderne. Man kan ganske enkelt ikke lade være, og sikke en dramatisk slutning på bogen.

Så jeg er godt nok glad for, at ”En dag skal du dø” er første bind i Gard Sveens nye serie om Ulf Sommer og Agnete Ness.

Jeg kan næsten ikke holde ud at vente på næste bind, men jeg glæder mig vildt meget.

Gard Sveen er en anerkendt forfatter i Norge, og han har modtaget Riverton-prisen, Maurits Hansen-prisen, Glasnøglen, og Palle Rosenkrantz-prisen. Det var særligt bogen: ”Den sidste pilgrim” i serien om Tommy Bergmann, der for alvor satte Sveen på det litterære krimilandkort.

Nu gætter jeg på, at der er endnu en pris på vej til ham.

Bogen er på 400 sider, og er udkommet på forlaget Klim på tryk og som E-bog.

Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @klimdk #klimdk

Marts 2026

Flot opfølgning af Mette Lisby

Boganmeldelse: Krimi af Mette Lisby: ”Husker du?”

 Jeg var meget begejstret for Mette Lisbys debut som krimiforfatter med bogen: ”Ser du?”. Nu er hun klar med et nyt bind i serien om de to kusiner, Astrid og Ivalo.

”Husker du?” er titlen på den nye bog, og den lever fint op til de store forventninger, som jeg havde til den.

Jeg føler mig rigtig godt tilpas i selskab med bogens hovedpersoner, Astrid Plessner og kusinen Ivalo. De to kvinder fremstår så almindelige, ligetil og derfor også særdeles troværdige. Og så alligevel ikke helt så almindelige, for Astrid kan se og føle ting, som andre ikke kan. Det er der jo vitterligt mennesker der kan, og det er også i den nye bog en stor hjælp for politiet.

I ”Husker du?” forsvinder den seksårige Villads en sommerdag sporløst fra familiens have ved sommerhuset i Gilleleje. Hele landet går nærmest i chok, da det værst tænkelige mareridt har ramt familien. Hvor er Villads? Hvem har bortført ham?

Astrid og Ivalo kender nabofamilien i Gilleleje fra den SFO, hvor Ivalo er vikar, og Astid kommer jævnligt hos familien, da hun har deres næsten tavse dreng, August, i musikterapi.

En dag fortæller August om sin usynlige ven, som også var venner med Villads, inden han forsvandt. Astrid bliver dybt optaget af den særlige drengs fantasi og psyke, selvom om hun har pause fra sit psykologistudie og arbejder i sin mand Toms ejendomsmæglerfirma. Her bliver hendes første store opgave at sælge et dødsbo. En dag falder Astrid i snak med en særligt interesseret køber.

Da hun viser ham gamle billeder fra huset, begynder han at mindes sin barndom, hvor han havde sin gang i huset sammen med sin ven Charlie, der pludselig forsvandt fra jordens overflade – præcis som Villads. Så forsvinder endnu en dreng.

Astrid føler sig i stigende grad overvåget i det smukke, gamle hus, og da hun gør et gruopvækkende fund, tegner der sig en forbindelse imellem en dreng, der har været forsvundet i årtier, og de to forsvundne drenge, som alle nu kæmper desperat for at finde.

Mette Lisby har som nævnt en dejlig evne til at gøre sine hovedpersoner meget livagtige. Så livagtige, at det snildt kunne være ens nabo. Men det er ikke særlig rart at høre eller læse om børn, der bliver mishandlet eller dræbt. Men den måde de to kvinder arbejder med tingene på deres helt egen facon, er forfriskende. Som den første bog er der også denne gang et psykologisk skær ind over, og spændingen fejler bestemt ikke noget.
Jeg håber, der kommer flere bøger med Astrid og Ivalo.

Bogen er på 316 sider, og er udkommet på Gyldendal som både e-bog, lydbog og på tryk.
Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @gyldendal.dk #gyldendal.dk

Februar 2026

En blændende debut-thriller

Boganmeldelse: Thriller af G.D. Wright: ”Efter stormen”

Det er intet mindre end en meget fornem debut, som den engelske forfatter G.D. Wright leverer med sin første bog, som er thrilleren: ”Efter stormen”.

Den gode Wright skriver lige så fantastisk godt og spillevende, som det sikkert lyder, når englene synger, og man får indtryk af, at man er fysisk til stede i de omgivelser i England, hvor handlingen foregår. Det er en af de bedste thrillere, som jeg har læst meget længe.

Det er en stormfuld og filmisk roman om alle forældres værste mareridt: Nemlig, at der sker ens barn noget under andres ansvar.

En stormende og regnvåd dag i den lille kystby Beachbrook tager Andrew og Sophie deres lille datter Maria og hendes ven Joe med til havet.

Da de voksne bliver distraheret et kort øjeblik af en løs hund, forsvinder børnene ud i vandet. De kan pludselig ikke længere se dem. Hverken på land eller i vandet. Trods sin vandskræk kaster Andrew sig febrilsk ud i havet efter dem, men han kommer kun i land med ét barn – nemlig hans egen datter Maria.

Joe, hvis far Chris, er Andrews bedste ven og byens politibetjent, er druknet.

Det virker som en tragisk ulykke, men var det nu også det, eller hvad skete der egentlig?

Mens kriminalkommissær Mike Adams og kriminalassistent Sue Willmott efterforsker, hvad der virkelig skete i vandet den skæbnesvangre eftermiddag, påvirker tragedien hele det lille lokalsamfund. De to betjente må finde sandheden, inden sorgen driver deres kollega, Chris, til at tage efterforskningen i egen hånd og måske krydse en grænse, ingen havde troet mulig.

Vi følger bogens hovedpersoner skiftevis i de forskellige kapitler, og det fungerer egentlig ret godt. G. D. Wright skriver så indlevende, at man som læser tydeligt kan mærke den sorg, hovedpersonerne gennemgår i forbindelse med den lille drengs død.

Det er faktisk ikke til at forstå, at der er tale om en debutant. Jeg glæder mig usigeligt til at læse mere fra englænderens hånd.

G.D. Wright er tidligere politibetjent. Han bor med sin kone og deres to børn i Kent i England.

Bogen er på 384 sider, og er udkommet på forlaget Falco/HarperCollins på tryk og som E-bog.

Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @HarperCollins #HarperCollins

Februar 2026

Satiren bløder politisk roman godt op

Boganmeldelse: Roman af Dmitrij Kapitelman: ”Russiske Specialiteter”

Jeg har intet andet kendskab til Rusland og Ukraine end det vi dagligt hører i tv og i radioen. Men jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvor forfærdeligt det må være for de familier i Ukraine, der nu i flere år har haft den forfærdelige krig helt inde på livet.

Men krigen splitter også familierne. Det giver den nye roman af Dmitrij Kapitelman: ”Russiske specialiteter”, der er en form for selvbiografi, et godt billede af, og så er den jo sørgelig aktuel.

Det er en bittersød og dybt politisk roman om familie og umulige samtaler i tider med gamle og nye krige. Et både tragisk, ømt og komisk værk.

I hjertet af Leipzig, i det tidligere Østtyskland, ligger Magasin, en østeuropæisk specialforretning, der i 25 år har været drevet af en familie fra Kiev. Her sælges vodka, pelmeni, SIM-kort og matrosbluser – og på sin vis en form for østeuropæisk samhørighed. Men siden det russiske angreb på Ukraine, er forståelsen for hinanden forsvundet. Og med faderens tiltagende demens må familien til sidst bide i det sure æble og lukke forretningen. Det er hele familien indforstået med.

Moderen i familien står fast på at støtte Putin og tale russisk, selv om hun aldrig har boet i Rusland. Hendes tv kører dagen lang på russiske stationer, der spyer russisk propaganda ud, som hun glædeligt lapper i sig. Hendes søn, Dmitrij, der er bogens hovedperson, og som er en jødisk ukrainsk mand, elsker det russiske sprog og sin mor. Men han elsker også Kiev, og er fortvivlet. Han kan ikke vende tilbage til Ukraine midt i krigen, men han må finde en måde at redde sin mor fra den russiske propaganda på.

Kapitelman udforsker det komplekse bånd mellem Ukraine, Rusland og Tyskland, og han gør det med en stor portion ironi. Jeg har det dog noget svært med alle de russiske og ukrainske ord, som ikke alle er oversat til dansk. Det gør det til tider lidt svært at forstå den rette sammenhæng.

Men hvis man er interesseret i bøger om migrantliv, kulturelle møder, familiedynamikker og humor i mørke tider, så kan "Russiske Specialiteter" være et rigtig godt bud.

Bogen er på 188 sider, og er udkommet på Hr. Ferdinand/Politikens Forlag.
Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @politikensforlag #politikensforlag

Januar 2026

Højaktuel bog sætter tankerne i gang

Boganmeldelse: Roman af Mikkel H. Grosen: ”Skyggen af DNA”

Mikkel H. Grosens debutroman: ”Skyggen af DNA”, er netop sendt på gaden.

Den debuterende forfatter tager fat i et højaktuelt emne, nemlig om hvorvidt vi skal have et nationalt DNA-register, således, at alle nyfødte automatisk bliver registreret i en sådan database.

For sandheden ligger i DNA’et, men hvor meget kan man egentlig stole på det, når det kommer til stykket. Det kommer Mikkel H. Grosen ganske fint omkring i sin bog, og han formår at få spørgsmålet nuanceret på en meget fin og gennemsigtig måde.

En ung kvinde findes myrdet – kvalt – og både politi og befolkning er rystet. Et enkelt DNA-spor på kvinden bliver nøglen til efterforskningen, men da sagen lidt efter lidt folder sig ud, afslører den langt mere end blot en morder.

Et team med en jurist, kriminologer, politifolk og en retsmediciner dykker ned i et spin af løgne og manipulation. Samtidig presser en magtfuld politiker på for at indføre et nationalt DNA-register – i jagten på hurtigere retfærdighed.

Men hvor går grænsen mellem retssikkerhed og overvågning? Hvad sker der, når teknologien fejler, og hvem bærer ansvaret, når et enkelt DNA-spor kan ødelægge et liv? Det giver bogen et ret fint billede af.

Sagen tvinger efterforskerne til at stille de svære spørgsmål: Er DNA virkelig den ultimative sandhed – eller et falsk sikkerhedsnet?

Sagen om den myrdede kvinde er et godt eksempel på, at DNA bestemt ikke kan stå alene. Der skal flere håndgribelige beviser til.

Forfatteren har sin baggrund i orden i forhold til at skrive om dilemmaet med DNA. Mikkel H. Grosen er er uddannet kandidat i jura fra Aalborg Universitet og har diplom i kriminologi fra VIA University College Aarhus. Han har arbejdet sammen med politiet og gennemført kurser i kriminalteknik og sundhedsret. Til daglig er han ansat i Forsvaret.

Grosen lader i slutningen af bogen læserne selv tage stilling til DNA, efter at han ridser fordele og ulemper ved brugen af DNA op.

Det er et solidt stykke arbejde, som Grosen her har udført. Det giver stof til eftertanke – i hvert fald her hos mig.

Bogen er på 258 sider, og er udkommet på forlaget Forfatterskabet.dk som både e-bog og på tryk.
Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @samarbejdspartner @forfatterskabetdk #forfatterskabetdk

Januar 2026

Flot to’er i ny krimiserie fra Katja Ranvits

Boganmeldelse: Krimi af Katja Ranvits: ”Gul regn”

Det er ikke altid at en to’er bliver lige så vellykket som den første bog – eller film – i en ny serie.

Men forfatteren Katja Ranvits har gjort det i sin nye krimi: ”Gul regn”, der er den anden bog i en ny serie med betjenten Lars Sommer. Og den nye bog er fuldt på højde med den første: ”Rød sne”. Måske endda bedre, mere spændende, men stadig med et psykologisk touch.

Den unge performer Solea, eller Mia, er kendt for at hælde gylden væske, der ligner guld, ud over sin krop, når hun går på scenen. En dag falder hun om, inden hun når at begynde på sin optræden, men lige efter hun har hældt guldvæsken over sig. Det bliver Soleas sidste optræden.

Dødsfaldet skal vise sig at åbne for en sag med løgne, magt og skjulte forbindelser.

Betjenten Lars Sommer kastes ud i en efterforskning, hvor tro, skyld og tavshed væver sig ind i hinanden. Sporet peger på forbindelser, der aldrig skulle have set dagens lys og på kræfter, som stadig bevæger sig i det skjulte.

Samtidig kæmper Lars Sommers datter Emma, der er blevet betjent, for at finde fodfæste. Både efter sin barndom og et overfald, der stadig hjemsøger hende.

Lars og hans kone, Cecilie, forsøger at hjælpe Emma, og lader hende flytte ind i deres lejlighed, men hun har det svært.

Da Emma begynder at modtage anonyme beskeder, trækkes hun ind i noget, hun hverken forstår eller kan kontrollere. Og det bringer hende tæt på den sandhed, andre vil dø for at skjule. For i en verden, hvor mørket gemmer sig bag skærme, masker og hellige ord, er spørgsmålet ikke, hvem der slog Solea ihjel, snarere hvem der overlever.

I modsætning til Ranvits første bog, så er ”Gul regn” ikke på samme måde tung at komme igennem. Den holder spændingen, der som nævnt er blandet fint og godt sammen med en portion psykologi, og det match kan jeg meget godt lide.

Jeg er også stor fan af, at hovedpersonen, Lars Sommer, ikke er så machoagtig, som vi ofte ser i krimier. Han er bare en ganske almindelig mand, der tilfældigvis er politimand, og endda en særdeles god en af slagsen.

Jeg er vild med Katja Ranvits og hendes nye serie om Lars Sommer.

Bogen er på 328 sider, og er udkommet på forlaget Brændpunkt.

Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @forlagetbraendpunkt #forlagetbraendpunktdk

Januar 2026

Finurlige historier, der måske er sande

Boganmeldelse: Lokale historier af Jeremy Watts: ”Den anden side – Tumpe Lasse og andre skrøner”

Der findes mange forskellige slags historier. Der er løgnehistorier, der er vandrehistorier eller skrøner, som måske ikke er helt sande, eller også er de bare blevet bedre og bedre med tiden. Man ved det ikke helt.

Men det er sådanne lokale historier, som Jeremy Watts fra Vorbasse er faldet over og for, da han samlede stof til lokalhistoriske fortællinger. En stak af disse historier eller små fortællinger, har han nu samlet i en ny bog: ”Den anden side – Tumpe Lasse og andre skrøner”, der byder på hele 20 historier.

Bogens mange lokale historier er en blandet pose bolsjer med både sørgmodige, finurlige og historier, der får et smil frem på læben.

Fælles for historierne er, at de foregår på landet. Fra Vorbasse og omegn, som forfatteren har stor kærlighed for. Det er kommet til udtryk i mange bøger gennem årene.

Det er lidt svært at fremhæve en historie frem for de andre, men jeg vil nu alligevel sige, at en historie som ”Sultenborg”, der er et fallitbo, der bliver overtaget af Ibsen, der gerne ville være en del af lokalsamfundet. Han gik meget op i kærlighed. Både overfor sin næste og overfor Gud.

- Postbuddet kunne i hvert fald fortælle om næstekærligheden, da der ud over de tre børn i familien, var to kvinder, der ”gik til hånde” på ejendommen, skriver Jeremy Watts.

Senere kom der endnu en kvinde til, og hun røbede Ibsens hang til hor en dag i missionshuset.

Jeremy Watts skriver selv, at historierne er fortællinger om, hvordan livet også har formet sig – eller kunne have gjort det, hvis man tog fantasien lidt i brug.

Jeg finder bogens historier meget sjove og finurlige, og de fleste beskriver en svunden tid, som vi i dag slet ikke kan sætte os ind i. For uanset om historierne ikke er helt sande eller ej, så er der helt bestemt en flig af sandheder i dem.

Jeg tænker også, at unge mennesker kunne have godt af at høre lidt om, hvordan man levede på landet i gamle dage.

Bogen er på 138 sider, og er rigt illustreret med billeder fra Statens Museum for kunst, der passer til fortællingerne. Den er udgivet af Jeremy Watts med støtte fra Vorbasse Fonden.

Bogen kan købes i Bog & Idé i Grindsted og Billund og hos forfatteren, Møllevej 4 i Vorbasse.

Januar 2026

Løven er blevet en smule tam

Boganmeldelse: Krimi af Finn Wiedemann: ”Blandt løver”

Den anden krimi i Finn Wiedemanns trilogi om journalisten Molly Svendsen: ”Blandt løver”, fortsætter i samme spor som den første bog.

Der er gået et halvt år efter Molly blev fundet lænket og mishandlet i en kælder, og hun forsøger at få hold på sit liv igen. Men hun er stadig opsat på at finde ud af, hvem der stod bag søsteren død og ikke mindst mishandlingen af hende selv i kælderen. Manden med løvetatoveringen er forsvundet, og et netværk af magtfulde mænd opererer i skyggerne.

Da en tidligere prostitueret kontakter hende med viden om det netværk, der måske også stod bag hendes egen bortførelse, ser Molly en chance for at komme tættere på sandheden og hævnen. Men hvor langt er hun villig til at gå?

Samtidig er det trange tider på den avis, hvor hun er ansat. Men med lodder og trisser får Molly sin chef, Halvorsen, med på, at hun kan undersøge de nye oplysninger, som hun har fået fra den tidligere prostituerede. Men hun får kun kort tid, for der skal leveres artikler, som han udtrykker det.

Sammen med sin gode ven, Martin, der er tidligere betjent, går Molly i krig mod netværket af mænd, der handler med kvinder, og installerer dem på bordeller rundt om i Danmark. Men det er farligt og oprørt hav, som Molly bevæger sig ud på, alt imens hun kæmper med sin egen PTSD og angstanfald.

Jeg er nødt til at sige, at i modsætning til Finn Wiedemanns første bog om Molly Svendsen, så er der ikke så meget spænding og drama i den nye bog. Bogen er bestemt ikke kedelig, slet ikke, og Finn Wiedemann skriver rigtig godt, men man forventer ligesom, at der sker lidt mere action og spænding, når der er tale om en krimi. Især når den første bog var så fremragende.

I den nye krimi er løven så at sige blevet lidt mere tam, men sådan er det ofte med to’eren. Men jeg har da store forventninger til den tredje bog, for Finn Wiedemann teaser for, at der bliver mere dramatik i den kommende bog. Den glæder jeg mig til at læse.

Bogen er på 268 sider, og er udkommet på forlaget Brændpunkt.

Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @forlagetbraendpunkt #forlagetbraendpunktdk

Januar 2026

Krimi med psykologisk manipulation og spænding

Boganmeldelse: Krimi af Ulrik Lauritzen: ”Ariadnes tråd”

Nogle krimier fanger én med det samme – nærmest fra de første sider. Andre skal så at sige lige løbes i gang, før de spiller ordentligt.

Sådan en bog er Ulrik Lauritzens nye krimi: ”Ariadnes tråd”, hvor både psykologi og manipulation spiller en stor rolle. Det varer dog nogle kapitler, inden jeg for alvor kommer ind i krimien. Men så indfinder spændingen og ikke mindst forvirringen sig også. For hvordan hænger det hele egentlig sammen?

Bogen begynder en kold efterårsaften, hvor drabschef Thomas Natland bliver kaldt ud til et drab i en udbrændt ruin. Drabschefen har egentlig orlov efter hans kone blev dræbt i en bilulykke, mens hans datter, der nåede ud af bilen, fik voldsomme traumer i forbindelse med ulykken.

Langs væggene og hen over murbrokkerne i ruinen finder politiet et rødt stykke garn. I garnet finder kriminalteknikerne DNA fra en engelsk kvinde, der blev dræbt tyve år tidligere.

Sammen med sin kollega, Loucie Arnaud, rejser Thomas til England for at følge i kvindens spor og tale med psykiateren fra en afdeling, hvor man eksperimenterede med rollespil i behandlingen af psykotiske patienter. Han fortæller, at kvinden udskrev sig selv efter et seksuelt overgreb i hospitalets kælder, hvor patienter genoplivede en gammel fortælling om labyrinter og monstre. Hun flygtede til Danmark, hvor hun fødte en søn. Ingen ved, hvad der blev af ham.

I Danmark afhører politiet den lokale mand, Eilif Thomsen, der blev dømt for drabet på kvinden, men de finder ingen forbindelse til det nye drab.

Endnu en mand bliver dræbt. Denne gang har gerningsmanden lagt en hilsen til Loucie, og Thomas er tvunget til at undersøge sin kollegas fortid som plejebarn. Han er overbevist om, at drabsmanden skal findes blandt dem, hun delte sin ungdom med.

Thomas Lauritzen formår at holde mig godt og grundigt på pinebænken i meget lang tid, inden det hele til sidst falder på plads.

Eller gør det nu også det, for ”Ariadnes tråd” er første bog i en ny krimiserie, hvor vi følger et team af efterforskere, hvis brogede privatliv bliver vævet ind i opklaringsarbejdet.

Det bliver spændende at se, om Ulrik Lauritzen formår at holde spændingen i de kommende bøger.

Bogen er på 332 sider, og er udkommet på forlaget Brændpunkt.

Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @forlagetbraendpunkt #forlagetbraendpunktdk