Anmeldelser 2026:
|
Juli 2026 Skøn lille roman fortjener stor ros Boganmeldelse: Roman af Marlene Isabel Shirazi: ”Palæet"
Det er altid spændende at skulle i gang med en
ny bog – uanset genren. For man ved aldrig helt, hvad man skal eller
kan forvente. Og det er jo ret spændende ikke at vide, hvilken
oplevelse man får. Især når man aldrig har stødt på forfatteren før.
Juli 2026 Vemodig afslutning på en god trilogi Boganmeldelse: Krimi af Finn Wiedemann: ”Løvejagten"
Det er med et meget stort vemod, at jeg er nu
blevet færdig med den tredje og afsluttende krimi i Finn Wiedemanns
trilogi om journalisten Molly Svendsen, som han har kaldt:
”Løvejagten”.
Juni 2026 Læseren bliver holdt på pinebænken til den allersidste side Boganmeldelse: Krimi af Martin Schmidt: ”Lygtemanden”
Den nye krimi fra forfatter, filminstruktør og foredragsholder Martin Schmidt: ”Lygtemanden”, er et solidt værk på næsten 500 sider, og det er næsten ikke til at holde ud, at Martin Schmidt holder læseren på pinebænken til den allersidste side. Spændingen er slet ikke til at holde ud. Krimien har et rigtig fint plot, og Schmidt skriver rigtig godt. Men jeg synes måske, at han trækker den lidt for langt ind i bogen, før der for alvor kommer gang i sagerne. Men så sker der også pludselig en masse, og det varer som nævnt ved til enden. Det løfter det samlede indtryk. Krimien er både hæsblæsende og spændende, og så er Martin Schmidt ikke bange for at skrive detaljeret om de blodige ting, der sker undervejs. Det kan jeg godt lide. ”Lygtemanden” er første bind i en ny serie om den unge amerikanske agent, April Biggs, der opbygger nye alliancer i H.C. Andersens eventyrland, hvor ordene om ”forværelset til helvede” får dødelig klang når lygtemandens blink skærer gennem tågen. I første bind er omdrejningspunktet filminstruktøren, Benedikte Palmer, der deler vandene. Publikum og kritikere hylder hende for hendes film, der gør ondt og efterlader ar, mens kolleger og endda familiemedlemmer helst så hende forsvinde. Under en rejse til Los Angeles bliver hun forgiftet og er tæt på at miste livet. Da efterforskningen fortsætter hjemme i Danmark, sender FBI den nyuddannede agent April Biggs til Danmark for at assistere en dansk taskforce. Men da sporene dør ud, tager sagen en uventet drejning og bliver mørkere og mere brutal end nogen havde forestillet sig. Udover April Biggs deltager efterforskerne Lars Petri og Kim Østerskov også som nogle af de centrale figurer i krimien, og jeg føler, at jeg kommer helt tæt på især Lars og Kim. Det er jo Schmidts store fortjeneste. Dele af handlingen i bogen kommer også tæt på forfatterens anden rolle, nemlig som filminstruktør, og det skinner igennem, at han ved hvad der foregår på et filmset. Jeg synes, at det er en yderst vellykket krimi, som Martin Schmidt har fået skruet sammen, og jeg er allerede begyndt at glæde mig til at læse meget mere om April, Lars og Kim. Bogen er på 486 sider, og er udkommet på forlaget Tellerup som både e-bog, lydbog og på tryk. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @forlagettellerup.dk #forlagettellerupdk
Juni 2026 Hyggelig og dejlig lille krimi, der er en fornøjelse at læse Boganmeldelse: Krimi af Erik Frandsen: ”Drengen på bænken”.
Forfatter Erik Frandsen har flere krimier på samvittigheden, og hans seneste udgivelse er ligeledes i krimigenren. Den har fået titlen: ”Drengen på bænken”, og det er en både sød, hyggelig og letlæst lille krimi, hvor der dog ikke er den helt store spænding. Til gengæld har den en slutning, som kom en del bag på mig. Jakob Bojsen er tilbage som politikommissær på politigården i Aarhus. Det nåede kun at blive en ganske kort periode som politiinspektør. For Jakob savnede livet i felten med sit krimiteam. Det store, ensomme kontor og de mange administrative opgaver var slet ikke noget for Jakob. Heldigvis kunne det lade sig gøre at komme tilbage til sit team. Det er dog ikke det samme som tidligere. Der er sket en stor udskiftning, for teamet har sagt farvel til Jakobs kæreste, Aygül Celic, som er derhjemme i Fløjstrup. Parret venter tvillinger. Maja Nielsen har ligeledes forladt teamet og arbejder nu i receptionen. Nye personer i krimiteamet er aspiranterne til stillingerne som kriminalassistenter, nemlig Lone Hansen og Kristian Thomsen, suppleret med kriminalassistent Peter Knudsen. Det varer ikke længe, så dukker det første lig af flere op. Mordet bliver dog forholdsvis hurtigt opklaret, men snart venter flere nye forude. De er ikke så nemme at gennemskue. For Jakob Bojsen og hans team har længe haft svært ved at finde et motiv til de nye mord. Men stille og roligt dukker der flere og flere spor op, som til slut kun peger i én retning, og så alligevel ikke, for morderen har lært sin lektie og driver lidt gæk med krimiteamet. Der er fuld gang i den hele vejen med masser af humor og lidt kommentarer fra forfatteren om dette og hint. Og mon ikke at flere læsere også kan finde lidt inspiration til aftensmaden i bogen. Det er en ret god og stille krimi, hvor handlingen eller plottet, såmænd snildt kunne være sket i det virkelige liv – og er det temmelig sikkert også.
Det er en krimi om hævn, svigt, afhængighed,
men også om kærlighed, som spiller en væsentlig rolle.
Bogen er på 252 sider, og er udkommet på
forlaget Mellemgaard som både e-bog og på tryk.
Juni 2026 Første krimi i ny serie bliver bare ved med at give Boganmeldelse: Krimi af Hørslev & Munk: ”Bare et menneske”
Det er en rigtig god, spændende og aldeles vedkommende krimi, som parret har fået strikket sammen. Det tegner rigtig godt for den nye serie, som jeg kan mærke, at jeg allerede er blevet bidt af. Hovedpersonen i den nye krimiserie er efterforskeren Carmen Høst fra Københavns Politi. Hun er netop blevet 45 år, og er egentlig sendt hjem på sygeorlov efter en skudepisode på Vesterbro, hvor hun bliver skudt i sin ene arm af et barn. Carmen er også tørlagt alkoholiker på tredje år. På grund af alkoholen har hun mistet kontakten til sin voksne søn, Anton. Det gnaver i hendes samvittighed. Carmen er sådan en type, der bare ikke kan sidde stille og lave ingenting, så da skudepisoden viser sig at trække tråde til en lille by i Vestjylland, er betænkningstiden kort for Carmen. Hun tager med sin makker, Andreas Juul, derover, selv om han protesterer. Men alt mudrer lynhurtigt til, da de ved et tilfælde finder en midaldrende kvinde, der er blevet brutalt myrdet og hendes hund og otte får er flænset til døde. Senere bliver en ung mand også fundet dræbt. Det er sket ude i en skov. Selv om det ikke er Carmens sager, men det lokale politi, der står for efterforskningen, så kan hun alligevel ikke lade være med at involvere sig i opklaringen af sagerne. Det får konsekvenser. ”Bare et menneske” er en krimi, der bare bliver ved med at give. Bedst som man tror, at alting nu er klappet og klart, så finder Carmen lige ud af lidt mere, som det lokale politi har overset. Jeg elsker, når efterforskere går med deres mavefornemmelse og intuition, og gør nærmest det modsatte af, hvad de får besked på. Især når det så i sidste ende viser sig, at de har ret. På den måde har en fantastisk krimi en fantastisk slutning. Og sådan en som Carmen Høst, hende kan jeg bare ikke få nok af. Heldigvis ser det også ud til, at jeg får meget mere. Forhåbentlig bliver det meget snart. Og selvfølgelig skal Carmen Høst have fuldt hus på fem stjerner. Bogen er på 480 sider, og er udkommet på Politikens Forlag som både e-bog, lydbog og på tryk. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @politikensforlag #politikensforlag
Juni 2026 Fantastisk krimi med en hæsblæsende slutning Boganmeldelse: Krimi af Thomas Helle: ”Fortidens masker”
Jeg er blevet ret glad for at læse Thomas
Helles krimier, og efter at jeg har læst hans nyeste af slagsen:
”Fortidens masker”, er den begejstring og beundring bestemt ikke
blevet mindre. Tvært i mod. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. forlagetbraendpunkt #forlagetbraendpunktdk
Juni 2026 Uhyre spændende krimi ødelagde nattesøvnen Boganmeldelse: Krimi af Søren Kiil: ”Vækst”
Allerførst skal der lyde en stor tak til forfatter Søren Kiil for at spolere min nattesøvn flere nætter i træk. Det skyldes Kiils nye krimi: ”Vækst”, som er en uhyre spændende krimi. Så spændende, at jeg bare ikke kunne smække bogen i og gå i seng. Jeg blev nødt til at læse videre. Nysgerrigheden drev mig. Gennem hele bogen er der et hæsblæsende og flot spændingsniveau, som bare fænger. Handlingen foregår i Nordsjælland, og begynder med en alvorlig eksplosion i et immunologisk laboratorium i Favrholm Erhvervspark i Hillerød. Brandmanden Tommy Holt finder en kvæstet forsker i ruinerne, som han prøver at redde. Men forgæves, manden dør, men kommer forinden med et kryptisk udbrud og gnider et fedtet stof på Tommys forbrændte hud. Tommys brandskade udvikler sig med foruroligende symptomer, og lægerne står magtesløse, mens Tommys tilstand forværres. Samtidig rapporterer politiet om fund af lig med makabre skader. Så forsvinder sønnen af en kendt forfatter. Midt i alt dette bliver Tommy og hans gravide kæreste Nina under fosterscanningen konfronteret med en alvorlig komplikation på deres ufødte søn. Med hjælp fra journalisten Alice Krogh kæmper Tommy for at finde ud af, hvad der har ramt ham. Sammen dykker de ned i en verden af længsel, bedrag og ubegrænsede teknologiske ambitioner. Men hvordan afslører de to venner den dystre virkelighed og stopper vanviddet i Nordsjælland, før det er for sent, og bliver der fundet en helbredelse på Tommys mystiske skade. Det kommer I til at læse bogen for at finde ud af, men det vil I med garanti heller ikke komme til at fortryde. Man kan ikke lade være med at tænke på, at det er forfærdeligt hvor grusomme og kyniske mennesker kan være i bestræbelse på at få kontrol over liv og død. Især hvis man har magt og penge nok. Det kunne ganske sikkert også ske i virkeligheden og gør det med stor sandsynlighed også. En rigtig god bog med et fint plot, og det skinner tydeligt igennem, at Søren Kiil i sit daglige virke er kemiingeniør og professor ved DTU. Bogen er på 540 sider, og er udkommet på forlaget Brændpunkt. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @forlagetbraendpunkt #forlagetbraendpunktdk
Juni 2026 Anne-Kirsten Brønserud har begået en flot familieroman Boganmeldelse: Roman af Kirsten Brønserud: ”At være hvad vi er”
Det er efter min mening en dejlig fortælling, som forfatteren Kirsten Brønserud har begået med sin nye roman: ”At være hvad vi er”, der foregår i fattig-firserne. Det er en meget autentisk roman om en på mange måder ganske almindelig familie på landet på Fyn, med de problemer, sorger og glæder, der følger med i en helt almindelig familie. Det er ret spændende at følge, hvordan familien udvikler sig i vidt forskellige retninger, og om retten til at være den man er, eller føler sig som. Romanens hovedpersoner er de tre søskende Henner/Henriette, der er døbt Niels-Henning, som er den yngste, Mie, der er døbt Eva-Marie og Anne-Mette, der er Henners og Mies storesøster. Deres forældre, Ellen og Jens Kristian Dankjær, der bor i landsbyen Askelev på Fyn, spiller mindre roller i den fine roman. Anne-Mette er rødstrømpe. Hun lever i et stormfuldt forhold med Bjarne, som har svært ved at holde sig fra øllene. På tærsklen til 1980’erne lægger de ti års uenigheder bag sig og ser frem til livet i deres nyetablerede kollektiv. Anne-Mettes lillesøster, Mie, har planer om at blive gift med sin kæreste Preben og få et traditionelt liv med børn og hus på landet. Henner lever i en ung mands krop, men føler sig som kvinde og drømmer om at leve som sit sande jeg. Vi følger familien op gennem 1980’ernes arbejdsløshed, AIDS-epidemi, Tjernobyl-ulykke og koldkrigsfrygt, som udfordrer de unge menneskers planer og drømme af modgang og tab. Det er en rigtig dejlig bog, som jeg holdt meget af at læse. For selv om det er fiktion, så kunne handlingen snildt være foregået i virkeligheden. ”At være hvad vi er” er en roman om søskende- og familierelationer, om kærlighed og parforhold, om seksualitet og kønsidentitet, om knuste drømme og nye håb, og ikke mindst om en svunden tid. Så hvis man vil læse lidt om, hvad der skete i 1980’erne, så er denne roman bestemt værd at anbefale. For mange af de ting, som Anne-Kirsten Brønserud beskriver i bogen, foregik jo rent faktisk. ”At være hvad vi er” er Anne-Kirsten Brønseruds tredje roman.
Bogen er på 540
sider, og er udkommet på
forlaget Forfatterskabet.dk som både e-bog og på tryk.
Juni 2026 Ni barske noveller med gys og gru Boganmeldelse: ”Novellesamling af Mikala Rosenkilde: ”Rău Clovn”.
Forfatter Mikala Rosenkildes seneste udspil, novellesamlingen: ”Rău Clovn” er ikke for sarte sjæle, og det kan bestemt ikke tilrådes at læse dem inden sengetid, med mindre man selvfølgelig er den hårdkogte type, der ikke lader sig slå ud af sådan noget… De ni gysende noveller i ”Rău Clovn”, der vist betyder ond klovn, indeholder både uhygge, gys og gru, der ikke kan andet end at krybe helt ind under huden på læseren. I dette tilfælde mig. Rosenkildes noveller er skarpe gys, der er dygtigt skrevet med stor begejstring. Novellerne tager udgangspunkt i det hverdagsagtige, som pludselig bliver både uhyggeligt, overnaturligt, uvirkeligt eller monstrøst. I novellesamlingen vendes graviditet på hovedet, blomster lover alt andet end hygge, hjælpsomme børn vækker angst, dukker føles levende, elvere spinder rænker, kendte mødes til middag med særlig menu, en forfatter finder inspiration, en kult dyrker verdens undergang, og en søn vender hjem til mor med døden i sit kølvand. Det er med andre ord menneskers skyggesider gennem forskellige temaer, som paranormale uforklarlige hændelser, konspirationsteorier og det morbide, som Mikala Rosenkilde serverer for læseren i de ni noveller. Forfatterens store interesse for dyr og planter fornægter sig heller ikke i novellerne. Det gør dem både spændende og interessante i al sin gru. Og der er jo ikke noget som et godt gys, hvis man altså er til den slags, og det får man masser af i ”Rău Clovn”. Et er i hvert fald helt sikkert: Man kommer aldrig til at kede sig, når man sidder og læser novellerne i bogen. Ligesom man i øvrigt aldrig gør, når man er i Mikala Rosenkildes selskab. Jeg er fan. Stor fan. Så hvis du, kære læser, er vild med gode gys, tilsat lidt gru og overnaturlige hændelser, så er novellesamlingen lige noget for dig. Mikala Rosenkilde er forfatter til den faglitterære kryptozoologiske serie ”I en verden så stor” samt til romanerne ”Niøje” og ”Kongamato” og novellesamlingen ”Legetøj”. Hun er derudover vært på den populære podcast ”De mystiske dyr”. Bogen er på 210 sider, og er udkommet på forlaget 2 Feet Entertainment. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Maj 2026 Spændende afslutning på roman om piloter under krigen Boganmeldelse: Roman af Max Ulrich Klinker: ”Paragon – Krig og kærlighed”
Som bogblogger bestræber jeg mig altid på at være ærlig. Og når jeg skal være helt ærlig, så er jeg ikke vild med litteratur og film om Anden Verdenskrig. Jeg tænker, at der er krig og ufred nok i verden i dag. Men når det så er sagt, som politikere ynder at sige, så er Max Ulrich Klinkers nye roman: ”Paragon – krig og kærlighed” en uhyre spændende og autentisk bog om piloter under Anden Verdenskrig – på godt og ondt, og så har den en uhyre spændende afslutning. Bogen fanger mig på en måde, som jeg ikke havde regnet med. Det kan muligvis hænge sammen med, at Max Ulrich Klinkers sprog gør, at historien bliver mere spændende for mig. For det er spændende at følge den unge Herman, og siden den ældre udgave af den dygtige pilot, som bliver hædret af selveste kongen. Så jeg følte mig draget og godt underholdt af historien. Romanen er det tredje og afsluttende bind i trilogien om den danske pilot Herman Andersen, der under krigen fløj for Royal Air Force i England. Handlingen i den tredje bog foregår i anden halvdel af 1941. Herman Andersen er ung – blot 20,5 år gammel- da han bliver eskadrillechef og gift med Anne, der er arving til godset Hetley Hall i England. Det er en udviklingshistorie med masser af autenticitet, der ikke blot fortæller om krig og kærlighed, men også tegner et tidsbillede fra forskellige miljøer, der vækker minder om både Brideshead Revisited og Downton Abbey. Det er ret tydeligt, at Max Ulrich Klinker selv er uddannet pilot. Det betyder, at det hele bliver meget mere realistisk. Det er næsten som om, man selv sidder i cockpittet under flyvningerne. Max Ulrich Klinker er født i 1965 på Frederiksberg. Han er som nævnt uddannet civilpilot og desuden også jurist. Han er tidligere pilot i SAS. Forinden fløj han som pilot i andre luftfartsselskaber med blandt andet operationer i Afrika og også som flyveinstruktør. Han debuterede i 2011 med novellesamlingen SMAK. Klinker er kendt for sin store historiske indsigt og evnen til at forene eksistentielle temaer med dramatisk fortællekraft. ”Paragon – Krig og kærlighed” kan bestemt anbefales til dem, der både interesserer sig for historie, Anden Verdenskrig og kærlighed. Bogen er på 460 sider, og er udkommet på forlaget Brændpunkt på tryk og som E-bog. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @forlagetbraendpunkt #forlagetbraendpunktdk
Maj 2026 En stærk politikrimi fra Allan Erik Mortensen Boganmeldelse: Krimi af Allan Erik Mortensen: ”Dø din egen død”
Forfatteren Allan Erik Mortensen har netop sendt krimi nummer seks med politikommissær Jon Harding på gaden. Den nye bog hedder: ”Dø din egen død”. Jeg må med skam erkende, at den nye bog er den første, jeg har læst om Jon Harding – og i det hele taget den første af Allan Erik Mortensen. Der må jeg så bare sige, at det har været en stor fejl først at hoppe på Mortensens vogn nu. Men bedre sent end aldrig, siger man vist. For ”Dø din egen død” er en spændende krimi med et anderledes plot, som er ret fascinerende. Igen en af de bøger, som man har svært ved at lægge fra sig, og når man så har vendt det sidste blad, så er man voldsomt ked af, at den sluttede. Det var præcis sådan jeg havde det. I den nye bog bliver der afviklet illegalt casino-spil i en af Nordsjællands mondæne palæer i Humlebæk. Under et voldsomt væbnet røveri, begået af fire hætteklædte personer, bliver en vagt dræbt på brutal måde. Det ligner ved første øjekast et simpelt røveri og NSE-gruppen med politikommissær Jon Harding i spidsen bliver tilkaldt. Politiet opdager snart, at vidnerne til røveriet ikke er meget for at samarbejde med politiet. Samtidig stiger antallet af forbrydelser i de samme områder mærkbart de næste dage, og NSE-gruppen forsøger at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem forbrydelserne og casino-røveriet. Men ingen af forbrydelserne synes at give mening på nogen måder, og sporene peger i alle mulige retninger. Efterforskerne når frem til, at der er nogen derude der spiller et spil – men hvilket og hvorfor? Men tiden går, og et spørgsmål bliver stadig mere presserende: Er det en form for hævn, eller er der andet på spil? Det er en velskrevet og velkomponeret politikrimi, og dem kan man efter min mening ikke få for mange af. På et tidspunkt i bogen bliver jeg dog meget overrasket, for pludselig dukker forfatter Tom Peder Olsens efterforsker i ”Rhode-serien”, Magnus Rhode, op sammen med Jon Harding, og vi kan læse om den nøjagtig samme scene, som udspiller sig i Olsens seneste krimi: ”Jeg skal dø”. Først troede jeg, at det var en fejl, men så kan jeg læse, at Allan Erik Mortensen takker sin ven og kollega for lån. Og de to fungerer egentlig meget godt sammen. Jeg skulle bare lige komme mig over overraskelsen. Bogen er på 380 sider, og er udkommet på forlaget Falco som både e-bog, lydbog og på tryk. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @forlagetfalco.dk #forlagetfalcodk
Maj 2026 Ranvits imponerer i ny bog i helt ny genre Boganmeldelse: Dark Romance af Katja Ranvits: ”Grænseløs”
Vi kender sædvanligvis Katja Ranvits som forfatter til en lang række anmelderroste krimier. Nu er hun aktuel med en ny bog: ”Grænseløs” i en helt ny genre, nemlig Dark Romance. Jeg har længe været vild med den måde, som Ranvits skriver på. Både i selve skrivemåden, men også, at der altid er en undertone af et psykologisk skær i hendes bøger. Det formår Ranvits at gøre på en uhyre intelligent måde. Psykologiske undertoner er der i den grad også i ”Grænseløs”, som er en både fascinerende og spændende bog om kontrol, tab af samme, begær, magt, ja, der er faktisk rigtig mange elementer i bogen. Stjerneadvokaten Anne Line Falk, der er kendt i medierne som ”Raptoren”, har bygget sit liv på magt, præcision og kompromisløs disciplin. I retten læser hun mænd, før de selv ved, hvad de vil sige, og privat lever hun efter én regel: Ingen gentagelser, bindinger eller følelser. Når mørket falder på, søger hun det, hun ikke kan finde i dagslyset, nemlig møder uden navne, løfter og konsekvenser. Men da en række brutale kvindemord ryster København, og en fremmed mand begynder at kende hende bedre, end hun kender sig selv, smuldrer illusionen om kontrol. Beskederne bliver mere intime. Gaverne mere personlige. Og grænserne mere flydende. Spørgsmålet er: Hvem læser hvem? Og hvor går grænsen mellem begær og fare? Grænseløs er en intens og sanselig dark romance om magt, underkastelse og de masker, vi bærer for at overleve. En fortælling om lyst og frygt, og om hvor langt man er villig til at gå for at mærke sig selv. Nogle grænser er til for at blive beskyttet. Andre er til for at blive overskredet. ”Grænseløs” er en slags spinoff af krimien ”Gul sne”, hvor advokaten Anne Line Falk optræder kort, da Emma Jakobsen opsøger hende for at få et råd. Det er godt set af Ranvits at trække advokaten ud i en selvstændig bog. For Falk er en uhyre spændende type. Især i Katja Ranvits’ hænder. En anderledes, men meget spændende bog, der fascinerer mig på flere plan. Mere af det, tak, for jeg håber der kommer en fortsættelse, så vi kan følge, hvordan det går med Anne Line Falk, og om hun får styr på sine følelser – og hvordan. I min optik kan ”Grænseløs kun få fuldt hus – fem stjerner. Bogen er på 380 sider, og er udkommet på forlaget Read.Die.Repeat
Maj 2026 Ny roman der kalder på eftertænksomhed Boganmeldelse: Roman af Martin Schmidt: ”Urfugle”
Den nye roman af forfatter, filminstruktør og foredragsholder Martin Schmidt: ”Urfugle” er en af den slags bøger, der kalder på eftertænksomhed, men indeholder så sandelig også både afmagt, venskab, kærlighed og hele eksistensen. Det er en roman, der kalder på de dybe følelser, dem vi mænd normalt ikke er så gode til at tale om. Derfor synes jeg, at det er en meget fin bog, som Martin Schmidt har fået skrevet. En bog om emner, der ikke tales så højt om. Det er faktisk ret smukt. Romanen handler om de tre gamle venner, Morten, Jacob og Thomas, der har holdt sammen lige siden de var ganske små. I 24 år har de tre venner hvert år taget på den samme udflugt, nemlig ud i naturen, væk fra hverdagen, for at se på fugle og tale uforstyrret om venskab, kvinder, familie, mandetyper, datingkultur og alt derimellem. Urfuglen er deres fikspunkt, en fast stjerne i et liv der hele tiden flytter sig. Men den 25. tur, jubilæumsturen, bliver noget anderledes. For Morten er blevet uhelbredeligt syg af kræft og er kommet på hospice. Han vælger, trods konen Tina og resten af familiens protester, at bruge sin måske sidste weekend sammen med de to der kender ham bedst. Vennerne kører mod Sverige for at afslutte en lang tradition. For at gøre deres til at den danske mand ikke uddør – og at finde ud af hvad der egentlig er tilbage når man tager alt det unødvendige fra. I bogen følger vi nogle af vennernes tidligere ture, for ikke at tale om de adskillige drukture, som de har taget som helt unge, samt den sidste tur til Sverige, og tilbage til Danmark. En tur der ender ret dramatisk. Jeg var temmelig hurtig om at komme igennem bogen, for jeg var nysgerrig på hvordan det det gik med Morten, men også de mange dybe samtaler om liv og død, som de tre venner havde med hinanden. Jeg kommer uvilkårligt til at tænke, hvordan jeg mon ville have det, hvis jeg kom i en situation, som den Morten er kommet i. Selv om det bestemt ikke er rart at tænke på. Men jeg var godt med hele vejen, og det er en roman, som jeg gerne anbefaler til alle – også kvinder. Bogen er på 252 sider, og er udkommet på forlaget Tellerup som både e-bog, lydbog og på tryk. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @forlagettellerup.dk #forlagettellerupdk
Maj 2026 Hudløst ærlig og fin digtsamling fra tidligere posedame Boganmeldelse: Digte af Anja Maria Hansen: ”Minder fra et psykotisk hjerte”
Der skal mod til at krænge sin inderste sjæl ud og sætte ord på sine følelser. Men det gør forfatteren Anja Maria Hansen i sin tredje digtsamling, som hun har kaldt: ”Minder fra et psykotisk hjerte”, der er udkommet på forlaget Mellemgaard. Det er en hudløst ærlig og meget fin samling af 22 personlige digte, som Anja Maria har fået sat sammen. Hun forstår på fineste vis at fortælle om sine oplevelser og følelser gennem både sin ungdom og sit voksenliv. ”Minder fra et psykotisk hjerte” er en digtsamling uden nogen fællesnævner. Digtsamlingen er en beskrivelse af forfatterens liv – på godt og ondt – og de minder, som knytter sig til dette. Det er et dyk ned i minderne fra et liv på kanten af samfundet samt den barndom, som lå til grund for dette. De billeder, som bliver malet med ordene, er dybdegående og uden sidestykke. Tanker fra en tidligere posedame, som er inspireret af de mennesker, der har medvirket i hendes liv. Jeg må tage hatten af for Anja Maria Hansen, for det er dæleme modigt at blotlægge sin sjæl på den måde, som hun gør i digtsamlingen. Man kan ikke undgå at blive berørt, når man læser digtene. Flere af digtene er meget smukke, og det er en god oplevelse at læse bogen. Hun kan helt afgjort noget med ord, den tidligere posedame. Prøv for eksempel at læs dette uddrag af digtet: ”Hash og psykofarmaka”: ”Livet omkranser mig med vitalitet og skønhed – Jeg elsker på græsplænen ved stranden Til Grøn Koncert – Og jeg spiller dart på månefiskeren på Christiania Jeg danser nøgen i en lejlighed på Nørrebro – Mens Michael spiller trommer til Og kikker på mig Med betagede øjne. Jeg oplever livet – den sommer som et langt brus fra et tropisk vandfald – og tonerne fra Frank Zappa og Gnags så intenst – så rensende og så utroligt dejligt varmt.” Smukt, ikke sandt. Jeg glæder mig til at læse mere fra Anja Maria Hansens hånd. Bogen er på 99 sider, og er udkommet på forlaget Mellemgaard som både e-bog og på tryk. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @mellemgaarddk #mellemgaarddk
Maj 2026 Et sandt festfyrværkeri i spænding, gys og grove mord Boganmeldelse: Krimi af Tom Peder Olsen: ”Jeg skal dø”
En af de mange ting, der er så dejligt ved at være bogblogger er, at man får lejlighed til at læse så mange forskellige forfattere og ikke mindst genrer. Man får derved kendskab til forfattere, som man ikke rigtig kendte til. Det er utrolig velsignet. Nu senest med Tom Peder Olsens nye krimi: ”Jeg skal dø”, som er femte bind i serien om efterforskeren Magnus Rhode. Den tror jeg ikke, at jeg havde fået læst, hvis ikke jeg havde været bogblogger. Men hold da op, hvor er jeg glad for, at jeg fik mulighed for at læse den. For det er jo et sandt festfyrværkeri ud i spænding, gys og voldsomme og grove mord. En ung pige bliver fundet i et træningscenter. Myrdet på en særdeles makaber måde. Og kort tid efter gør en rengøringsmedarbejder i Københavns Metro et lige så makabert fund: Et lig uden hoved er tapet fast til sædet i den forreste vogn på M4-linjen. Snart står efterforskningsleder Magnus Rhode over for en hel række sensationelle og chokerende drab. Ofrene er familiemedlemmer til nogle af landets mest centrale skikkelser inden for erhvervsliv og politik. Sammenhængen til det hovedløse lig og de andre mord bliver hurtigt åbenlys, mens sporene lidt efter lidt peger mod den italienske mafia, organiseret økonomisk kriminalitet og illegal handel med organer. Den pigeglade Magnus Rhode og hans farverige team kastes ud i en hæsblæsende jagt på de skyldige. Jagten fører ham hele vejen tilbage til morfarens fortid som diplomat i Rom. Samtidig må han igen lægge køkken og ører til den ligefremme og papvinsdrikkende Rita og hendes cool barnebarn Molly. Midt i kaosset rammer nyheden om en livstruende diagnose. Magnus må kæmpe for både at bevare sit greb om sagen, sig selv og alle tilværelsens mange fristelser, der ubønhørligt bliver ved med at forfølge ham. Det er en uhyre velskrevet krimi, som ikke et eneste sted i bogen bliver kedelig eller ligegyldig. Og så er plottet jo også rigtig flot. Det er jo sådanne ting, som jeg bare knuselsker ved krimier, og jeg er klar til en ny omgang med Rhode og hans damer. Så ”Jeg skal dø” kan jeg kun på det kraftigste anbefale til alle krimielskere. Bogen er på 360 sider, og er udkommet på forlaget Falco som både e-bog, lydbog og på tryk. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @forlagetfalco.dk #forlagetfalcodk
Maj 2026 Dejligt møde den store mester i gys Boganmeldelse: Krimi af Stephen King: ”Tilfældige ofre”
Forfatteren Stephen King har igennem årene skrevet et hav af krimier, og han er er berømt i hele verden for sine bøger. Oven i købet er han ofte blevet kaldt gysets mester. Nu er hans nye krimi netop sendt på gaden. Den hedder: ”Tilfældige ofre”. Her er jeg med skam nødt til at komme med en indrømmelse: Jeg har aldrig læst en hel bog af Stephen King. Jeg er tidligere begyndt på flere af hans bøger, men jeg har opgivet. De fangede mig ikke rigtig. Men så landede hans nyeste værk af en moppedreng på 539 sider i mine hænder, og denne gang nåede jeg igennem en mursten af en bog. Jeg var dog ved at gå lidt kold efter nogle få kapitler, men jeg holdt ud, og det er jeg dæleme glad for, at jeg gjorde: Jeg var fanget i Kings net. I ”Tilfældige ofre” aner kriminalinspektør Izzy Jaynes ikke, hvad hun skal stille op. Politiet i Buckeye City har modtaget et brev fra en person, der truer med at dræbe tretten uskyldige mennesker og én gerningsmand, som hævn for en efter sigende uskyldig dømt mands uretfærdige død. I et forsøg på at forhindre den morderiske hævnakt beder Izzy sin veninde, privatdetektiven Holly Gibney om hjælp til at opklare sagen. Samtidig drager den kontroversielle feministiske aktivist, Kate McKay, af sted på en landsdækkende turné. Hun tiltrækker skarer af fans – men også fjender. Da en ubehagelig stalker går over stregen, hyrer Kate Holly som sin personlige bodyguard. Og i takt med at truslerne bliver mere og mere voldsomme, komplicerer Kates frygtløshed Hollys arbejde. ”Tilfældige ofre” er en opfølger til bogen ”Holly” og en fængslende spændingsroman/krimi om uhæmmet vrede og retfærdighed, hvis to spor kolliderer på en både skræmmende og spektakulær måde. I bogen følger vi flere forskellige spor, uden at det på nogen måde bliver hverken forstyrrende eller svært at holde styr på. Og så kulminerer det hele i en både dramatisk, spændende og overraskende slutning. Det er så afgjort en bog, der på alle mulige måde kun kan anbefales at gå i gang med, og det bliver ikke den sidste bog, som jeg læser af Stephen King. Bogen er på 539 sider, og er udkommet på Hr. Ferdinand/Politikens Forlag. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @politikensforlag #politikensforlag
April 2026 Hillstrøm og Belling klarer endnu en gang sagerne Boganmeldelse: Krimi af Lars Kjædegaard: ”Painkiller”
I den nye krimi af Lars Kjædegaard: ”Painkiller”, som er den fjerde og foreløbig sidste i serien med efterforskerne Agnes Hillstrøm og Thor Belling, er vi tilbage i Helsingør, hvor det tredje bind i serien: ”Vendetta” også foregår. Det er dermed et gensyn med flere af de personer, som vi har stiftet bekendtskab og blevet fortrolige med. Jeg har været ret vild med serien, ikke mindst fordi jeg er blevet glad for, og fortrolig med Lars Kjædegaards helt specielle skrivestil, og så naturligvis de to efterforskere. I ”Pain killer” har Ketty Winkler forladt sin mand og har købt et lille og forsømt hus overfor den pensionerede dommer Søren Madsen og hans kone, Anna, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med. Anna indleder et venskab med den nye genbo, som virker meget ensom, og Ketty mener, at hendes mand chikanerer hende efter hun er flyttet fra ham. Anna hjælper hende med at male inde i huset og med flere andre ting. Kettys bror, Joakim, har skrevet bestselleren ”Det er nu”, som alle taler om. Men Ketty bryder sig ikke om sin berømte bror. Men hvad er det egentlig han har gjort hende? En morgen finder Søren og Anna Madsen Ketty død i sengen. Hun er blevet kvalt og efterforskerne Agnes Hillstrøm og Thor Belling sættes på sagen. Der sker flere dødsfald, og efterforskerne tror, at det er den samme gerningsmand, der står bag. Og Thor Belling spørger sig selv, hvorfor Anna Madsen så ofte optræder i forbindelse med alvorlige forbrydelser i Helsingør. Efterforskerne finder svaret, men da sagen er løst, er alting forandret. Også den tredje bog i serien er så velskrevet, som nu Kjædegaard kan gøre det, og han er også en sand mester i at finde på anderledes plot, som gør hans bøger så gode. Det er bare brandærgerligt, hvis Hillstrøm og Belling har opklaret de sidste mord for os. Bogen er på 277 sider, og er udkommet på Gyldendal som både e-bog, lydbog og på tryk. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @gyldendal.dk #gyldendal.dk
April 2026 Ny krimi fra dansk stjerneskud er en stor oplevelse Boganmeldelse: Krimi af Christina Lund: ”Sidste paradis”
Christina Lund er en af de nyere danske forfattere indenfor krimigenren. Hun formåede at gå under min radar, da hendes debutbog: ”Sort Monsun” udkom i 2023. Den modtog hun Det Danske Kriminalakademis Debutantpris for. Men efter jeg har læst hendes nye krimi: ”Sidste paradis”, er jeg faktisk ked af, at jeg har formået at misse den første bog i serien om journalisten Cathrine Birklund. For forfatteren Christina Lund er da noget af et stjerneskud på den danske krimiscene. Hun kan skrive og hun kan beskrive personer og steder i bogen, så man nærmest føler, at man selv er til stede. Det var en virkelig god oplevelse – og opdagelse. I ”Sidste paradis” er Cathrine Birklund sunket dybt ned i et massivt misbrug af både alkohol og opium i Bangkok i Thailand. Hendes veninde Pim, der er medejer af et detektivbureau, får hende overtalt til at tage på afvænning i et buddhistisk kloster. Under opholdet blandt nonnerne får hun besked fra Danmark om, at hendes tvillingebror, Christian, er død i en ulykke på havet i Danmark. Modvilligt rejser Cathrine hjem til sin fødeby – en hyggelig lille fiskerlandsby ud til den jyske vestkyst – hvor landbetjenten er sendt på tidlig pension, og indbyggerne bor trygt bag ulåste døre. Det varer dog ikke længe før Cathrine finder ud af, at intet er, som det ser ud til at være, og det går hurtigt op for hende, at Christians død ikke er en arbejdsulykke, og i øvrigt ikke den eneste tragedie, der har ramt byen: Liget af en ung asiatisk kvinde er skyllet i land, og ingen ved, hvem hun er. I Thailand efterforsker Pim en sag om to forsvundne søstre fra Bangkoks øvre middelklasse. Efterforskningen trækker tråde til Cathrines fødeby på den jyske vestkyst. Krimien er en fortælling om traumer, fortielser og hemmeligheder mellem både familiemedlemmer og i de små samfund, og det er på mange måder en meget vedkommende bog, som jeg læste med stor fornøjelse – og temmelig hurtigt. Sådan går det jo gerne, når man er i godt selskab. Jeg glæder mig meget til at følge Christina Lunds forfatterskab fremover. En klar anbefaling herfra er, at I skynder jer at få fat i krimien. Det vil I ikke fortryde. Bogen er på 314 sider, og er udkommet på Politikens Forlag. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @politikensforlag #politikensforlag
April 2026 Røde nummer to lever i den grad op til forventningerne Boganmeldelse: Krimi af Jakob Melander: ”Mama død”
Så kom bogen, som jeg har glædet mig meget til, nemlig bind nummer to i Jakob Melanders nye krimiserie om den tidligere politibetjent med det det til tider kogende temperament, Vladimir ”Røde” Kirk. Andet bind har titlen: ”Mama død”, og den er heldigvis akkurat lige så god, medrivende og spændende, som første bind i serien: ”Røde”. En ung kvinde har slugt et kondom med opioider og smuglet det ind i Danmark. Men der er uheldigvis gået hul på kondomet, og to unge mænd forsøger at skære maven op på hende for at få stofferne ud. Under et cafébesøg overværer Røde, sammen med sin kæreste Hannah, overfaldet på den unge kvinde. Røde kommer hurtigt ud af caféen og får jaget mændene på flugt, og da politiet ikke interesserer sig synderligt meget for overfaldet, indleder han sin egen efterforskning. Og lige pludselig er Røde, sammen med Hannah, der er journalist, viklet ind en større sag om narko, moms- og skattesvindel og mulig terrorstøtte til tyrkiske PKK. Alt sammen i hjertet af Nørrebro. Det er ikke kun Røde og Hannah, der har fået interesse for sagen. Skjulte mørke kræfter blander sig, og snart må Røde indse, at han har bragt sin egen lille familie, den højgravide Hannah og steddatteren Asta, i stor fare. Men Røde giver selvfølgelig ikke op. Han prøver gang på gang at få sin gamle ven fra politiskolen, politibetjenten Jens, til at hjælpe, eller i det mindste give ham oplysninger, men både han og politiledelsen lukker totalt i, og beder Røde holde sig fra sagen. Jeg må bare konstatere, at ”Mama død” har været værd at vente på. Det er – efter min mening – en helstøbt krimi, hvor politiet nærmest sætter kikkerten for det blinde øje. Med god grund, viser det sig hen mod slutningen af krimien, som jo naturligvis blev læst på noget nær rekordtid. Igen er plottet skruet formidabelt godt sammen, og jeg føler mig i rigtig godt selskab med Melanders persongalleri, som i den grad har fanget mig. Ikke mindst fordi Melander skriver så godt, som han gør. Især hans evne til at beskrive miljøer og personer, kan jeg rigtig godt lide, og jeg ser allerede nu frem til tredje bog om Røde. Jeg er stor fan. Bogen er på 346 sider, og er udkommet på forlaget Grønningen1 som både e-bog, lydbog og på tryk. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @gronningen1.dk, #gronningen1.dk
April 2026 Fornem politikrimi fra det skotske højland Boganmeldelse: Neil Lancaster: ”Nattevagten”
Tidligere drabsefterforsker, undercoveragent og hundefører, Neil Lancaster, har sendt tredje bind i krimiserien om kriminalbetjenten Max Craigie på gaden. Den hedder: ”Nattevagten”, og er en rigtig god – for ikke at sige fremragende – politikrimi, der foregår i det skotske højland. Det er helt tydeligt, at Lancaster ved, hvordan politiarbejde og drabsefterforskning foregår. Og han formår at beskrive tingene, så de fremstår helt og aldeles ægte og autentiske. Serien er en solid og meget stærk serie, og bøgerne er ret svære at lægge fra sig, og da Neil Lancaster selv bor i det skotske højland, ved han præcis, hvordan der ser ud, og det formår han at formulere meget fint i bogen. I ”Nattevagten” bliver en advokat fundet død ved foden af en klippe ved Dunnet Head på den nordligste spids af Skotland. Han var på bryllupsrejse, og nu kommer hans kone aldrig se ham igen. Dødsfaldet har tråde til flere mystiske dødsfald, herunder mordet på advokatens sidste klient: Skotlands mest berygtede forbryder, som netop var blevet frifundet. Det ligner lidt et hævntogt, som en eller anden har sat i gang. Kriminalassistent Max Craigie er ikke i tvivl om, hvad det betyder: De har en hævntørstig seriemorder på halsen. Denne morder spiller dog ikke efter de gængse regler. Det er en morder, der kender efterforskningsholdets svagheder og ved, hvordan man skjuler sine spor. Så teamet Max, Janie og chefen Ross må tage alle midler i brug for at komme til bunds i sagen. Og det er ikke nemt, for gerningsmanden efterlader sig stort ikke brugbare spor på gerningsstederne, og det ender med, at det lille team selv kommer i stor fare. Bogen har et overraskende plot, og det var en stor overraskelse for mig. For hvad skete der lige der? Så for mig var det en sand fornøjelse at læse ”Nattevagten”, som jeg ikke vil tøve med at kalde en fænomenal krimi. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at både jeg og sikkert mange andre, er utroligt glade for, at Neil Lancaster valgte forfattervejen i stedet for politiet, og jeg glæder mig til mere fra hans hånd Og til dem, der endnu ikke har læst noget af Neil Lancaster, så kan det helt klart anbefales at komme i gang.
Bogen er på 366 sider, og er
udkommet på forlaget
HarperCollins som
både e-bog, lydbog og på tryk.
April 2026 Musikeren Remar kan dæleme også skrive en god krimi Boganmeldelse: Morten Remar: ”Drengen i glasset”
For mig har Morten Remar altid stået som musiker i blandt andet det kendte band fra 1980’erne, Back to Back, der har været gendannet flere gange siden starten. Men jeg skal da lige love for, at den gode Remar kan andet end at spille musik. Han er jo en fantastisk krimiforfatter. Det fandt jeg ud af, da jeg læste hans seneste udgivelse: ”Drengen i Glasset”, der er den tredje bog i serien om efterforskeren Amanda Miller fra Viborg Politi. Jeg har desværre endnu ikke læst de to foregående bøger, men ”Drengen i Glasset” er en stærk og medrivende krimi, der er et bevis på, at Remar både kan skrive, men så sandelig også finde på et godt plot. Den erfarne efterforsker Amanda Miller er midlertidigt suspenderet efter en voldsom skudepisode. Men en suspendering afholder hende ikke fra at forfølge et spor til Dresden, hvor et anonymt brev trækker hende i en livsfarlig fælde. For hun er fast besluttet på at finde den morder, der slog hendes forældre og lillesøster ihjel, da hun var ti år gammel. Men opholdet i Dresden udvikler sig dramatisk, da Amanda bliver beordret hjem til Viborg for at afløse sin chef og stå i spidsen for en uhyggelig og mystisk drabssag. En ung højskolelærer er fundet myrdet på makaber vis. Øjnene er fjernet med kirurgisk præcision. Sagen skal hun opklare sammen med sin makker Thomas, som går hende på nerverne. Men sporene er få, og Amanda presses fra flere sider, og det står hurtigt klart for Amanda, at sagen er alt andet end enkel. Hvad hun ikke ved er, at hendes liv er i fare, og at der forude venter et fatalt opgør, der vil forandre hendes verden for altid. Bogen fangede mig lynhurtigt, og jeg var fanget hele bogen igennem, som blev læst på nærmest ingen tid. Det var en positiv overraskelse af de helt store for mig. Jeg kommer til at have fat i de to foregående bind om Amanda Miller, hvis det er muligt, og jeg håber meget på, at serien fortsætter i samme suveræne stil. Gerne med endnu flere sider end der er i ”Drengen i Glasset”. Der er naturligvis fuldt hus med fem store stjerner til Morten Remar. Bogen er på 298 sider, og er udkommet på forlaget Falco som både e-bog, lydbog og på tryk. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @forlagetfalco.dk #forlagetfalcodk
April 2026 Ny krimi fra Venedig skal lige løbes i gang Boganmeldelse: Krimi af Daniel Silva: ”Det stjålne mesterværk”
Den nye krimi/spændingsroman af Daniel Silva om mesterspionen og kunstkonservatoren Gabriel Allon har titlen: ”Det stjålne mesterværk”. Den er en del af en serie, som jeg dog ikke tidligere har læst nogle bind af. Så både Daniel Silva og Gabriel Allon er helt nye bekendtskaber for mig. Gabriel Allon har fået til opgave at restaurere et af de mest kostbare malerier i Venedig. Men da han opdager liget af en mystisk kvinde, der flyder i Venediglagunen, fører det til et desperat kapløb for at genvinde et tabt mesterværk af Leonardo da Vinci. Maleriet har samlet støv i et lagerrum på Vatikanmuseet i mere end et århundrede, fejlagtigt tilskrevet og skjult under et værdiløst billede af en ukendt kunstner. Men da ingen ved, at det er en Leonardo, er der heller ingen, der bemærker, at det forsvinder en nat under en mystisk strømafbrydelse. Ingen andre end de skruppelløse gangstere og pengemænd, der står bag tyveriet – og den mystiske kvinde, som Gabriel fandt liget af. Daniel Silva skriver efter min mening ret godt, men jeg synes, at han bruger unødigt meget plads til at beskrive især religiøse bygninger i Venedig, for ikke at tale om Vatikanets mange forskellige bygninger. Det bliver til rigtig mange italienske navne. Især i den første del af bogen. Det gør, at den for mig virker noget tung og svær at komme i gang med. Selve plottet er der bestemt ikke noget i vejen med. Det er godt, men der er for mange ting, der er alt for urealistiske. Men selv om mange ting er overdrevne og fantasifulde, så er det alligevel fascinerende og godt fundet på. Og så har Silva jo ladet sig inspirere af virkelige skandaler i Vatikanet. Og bogens hovedperson Gabriel Allon er lidt af en moderne James Bond, der kan det hele, og så er han oven i købet bedste ven med selveste paven. Og så spiller en dansk kvinde en større rolle i bogen. Bogen har en spændende, men måske ikke så overraskende slutning, og for læsere med forkærlighed for italienske bygninger og steder, så vil bogen med garanti været et hit.
Bogen er på 350 sider, og er
udkommet på
forlaget
HarperCollins
som både e-bog, lydbog og på tryk.
April 2026 Ny krimiserie tegner både nervepirrende og uforudsigelig Boganmeldelse: Krimi af Claus Lohman: ”Over grænsen”
Det er ikke hver dag en ny krimiserie kommer så forrygende godt fra land, som det er tilfældet med Claus Lohmans nye krimi: ”Over grænsen”, der er første bog i den nye serie. Det er en krimi, hvor der er spænding på hele vejen igennem, og det er komplet umuligt at forudse hvad der sker, eller hvem, der jages – eller hvorfor. Bogens hovedpersoner er de to efterforskere, Stine Jørgensen og Marco Mortensen, der bliver sat på sagen, da politiet finder en kvinde i Kruså – tæt på den dansk-tyske grænse – der er blevet myrdet under mystiske omstændigheder. Efterforskerne står snart med en sag, der kræver flere mordofre, og som trækker dybe spor ind i deres eget liv, som skræmmer parret. Men ikke mere end at de er nødt til at fortsætte jagten på gerningsmanden eller mændene. Marco, der er nyligt fraskilt og splittet mellem jobbet og sin rebelske teenagedatter, finder en slags trøst i alkohol og sin egen grovkornede charme, som han også tester af på sin kollega, Stine. Stine er præget af en fejlbedømmelse fra sin tid i Flensborg Politi og kæmper med tvivl om sin intuition, og dermed sin selvtillid. Hun bor alene i en lille lejlighed med sin talende nymfeparakit, Leif. Selvom hun forsøger at holde sig distanceret, vækkes hendes nysgerrighed af Marcos tilnærmelser og deres komplekse arbejdssituation. Mordene fortsætter, og efterforskningen bliver et kapløb med tiden. For hver gang Stine og Marco tror på et gennembrud i sagen, bliver de slået tilbage til start. Det sker flere gange. Med hjælp fra privatdetektiven Poul, der er tidligere kollega til Marco, håber Stine og Marco endelig at få klarhed i den kaotiske efterforskning, men det står hurtigt klart, at en dybere og mørkere sandhed lurer, og at intet er, som man tror. Og jeg må sige, at bogens slutning kom totalt bag på mig. Det er totalt genialt plot, som Claus Lohman har fået skruet sammen, og det lover godt for de kommende krimier om det umage makkerpar Stine Jørgensen og Marco Mortensen. Bogen er på 340 sider, og er udkommet på forlaget Brændpunkt. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @forlagetbraendpunkt #forlagetbraendpunktdk
April 2026 Ny krimiserie tegner helt vildt godt Boganmeldelse: Krimi af Louisa Scarr: ”Døden i Gallows Wood”
Det er altid spændende at komme i gang med første bind i en helt ny krimiserie. Man ved aldrig helt, hvad man kan forvente, og har derfor slet ingen idé om, hvad det er for noget – udover det der står på bagsiden af bogen. Men jeg blev nærmest blæst bagover, da jeg gik i gang med Louisa Scarrs nye krimi: ”Døden i Gallows Wood”. Det er en fuldstændig fantastisk krimi. Det er jeg nødt til at slå fast med det samme. Der er masser af spænding og intensitet hele bogen igennem. Hovedpersonen i krimien er politiassistent Lucy Halliday og hendes lille sorte cockerspaniel Moss, der er trænet til at finde lig. Og da en hånd bliver fundet i Gallows Wood, må Lucy og hendes specialiserede eftersøgningshund ud og lede efter resten af liget. Parret – eller Moss – snuser sig ret hurtigt frem til liget, som hånden hører til. Det, som parret efterfølgende finder, kan nok bedst betegnes som en morders losseplads. Ligesom alle andre sager siden hendes mands mystiske forsvinden for to år siden, spekulerer Lucy på, om denne sag vil bringe hende tættere på sandheden. Nico var journalist og havde ry for at begrave sig i sit arbejde, og Lucy er sikker på, at han denne gang har gravet for dybt, og kommet for tæt på noget, som han skulle have holdt fingrene fra. Flere dramatiske begivenheder – læs mord – fører Lucy på sporet af et forbrydernetværk, der strækker sig dybt ind i hendes egen tilværelse, og i sidste ende er der kun én, som hun med sikkerhed kan stole på. Nemlig hendes trofaste ledsager Moss. Alligevel er det tæt på at ende katastrofalt for Lucy, da hun et øjeblik ikke ser og lytter til hundens advarselssignaler. Jeg må indrømme, at jeg er faldet pladask for Louisa Scarr, som jeg ikke tidligere har læst noget af. Hendes måde at skrive på er fænomenal, og det er lige ud ad landevejen, uden så mange dikkedarer. Hun formår i den første bog i den nye serie at fastholde min spænding til sidste side, hvor jeg så er helt ked af at den slutter. Jeg kan næsten ikke vente med at læse mere om Lucy og Moss, og jeg glæder mig usigeligt til at følge med i, hvad de to oplever fremover. Og jeg kan ikke give bogen mindre end fuldt hus i stjerner. Bogen er på 368 sider, og er udkommet på forlaget HarperCollins på tryk og som E-bog. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @HarperCollins #HarperCollins
Marts 2026 Endnu et kriminelt pletskud fra Thomassen Boganmeldelse: Krimi af Lars Thomassen: ”H – Jorden er fordærvet”
Endelig landede Lars Thomassens næste krimi i hans vidunderlige Alfabetserie. Den nye krimi har fået titlen: ”H – Jorden er fordærvet”, og er ottende bind i serien. Gensynet med Asger Hartvig og Iben Brahms og de øvrige efterforskere i Det rejsende efterforsknings Team, RET, er nærmest som et gensyn med gamle venner, som man ikke har set længe, men som man har savnet. Sådan har jeg det hver gang, der kommer en ny bog i Alfabetserien. Både fordi det er et kært gensyn, men ligeså meget for at læse om, hvad gysets mester i Billund nu har fundet på af bizarre mord, hændelser og plot, der ikke er til at gennemskue. Det betyder, at bøgerne er svære at lægge fra sig. Da Jesper Holsts far dør, går han i gang med at rydde sit barndomshjem. I en kasse i kælderen finder han ved et tilfælde en gammel videooptagelse, der viser hans mors død. Drabsmetoden er en næsten nøjagtig efterligning af Jesus’ korsfæstelse. Så bliver RET-teamets egen politiassistent, William Schmidt, fundet bevidstløs på en kirkegård. Han er brutalt blevet slået ned og efterladt. RET-teamet bliver kaldt ind, men intet giver mening. De få spor, de finder, peger mod en organisation, som ingen taler om. En hemmelig kreds, som opererer i det skjulte, og hvor alt handler om magt og penge. Det betyder, at Iben Brahms og Asger Hartvig og resten af teamet må arbejde i skyggerne. Ingen må vide, hvad de laver, og de aner ikke, hvem de kan stole på. Sandheden bliver et spil af bedrag, og grænsen mellem retfærdighed og tro smuldrer for hvert skridt, de tager. For i det skjulte kæmper et menneske for at bevise sit værd. Hele livet har han fået at vide, at han ingenting er værd. Nu søger han frelse – ikke i tilgivelsen, men i handlingen. Det gør ham ekstrem farlig. Også denne bog blev læst på kort tid, og den lever til fulde op til de tårnhøje forventninger, som jeg altid har til Thomassens bøger. Endnu et kriminelt pletskud. Dog er ”H – Jorden er fordærvet” ikke helt så grusom, som det har været tilfældet i nogle af de tidligere bøger i serien. Det gør nu ikke så meget. Det er fint med lidt forandring fra tid til anden, selv om det selvfølgelig er det grusomme, som mange af hans læsere gerne vil have. Men jeg er sikker på, at grusomheden vender tilbage. Bogen er på 440 sider, og er udkommet på forlaget Falco som både e-bog, lydbog og på tryk. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @forlagetfalco.dk #forlagetfalcodk @forfatterlarsthomassendk #forfatterlarsthomassendk
Marts 2026 En hyggelig historisk krimi Boganmeldelse: Kriminalroman af Jessica Bull: ”Miss Austen efterforsker: En skæbnesvanger formue”
Den engelske forfatter Jessica Bull har netop sendt den anden bog i krimiserien: ”Miss Austen efterforsker” på gaden. Den danske titel er: "En skæbnesvanger formue". Også efterfølgeren er en hyggelig historisk krimi, der til dels er baseret på virkelige hændelser, dels tilsat lidt fiction af forfatteren. I bogen følger vi igen den unge Jane Austen som er en slags amatørdetektiv. Handlingen foregår i Kent i England i 1797 på Godmersham Park, hvor Jane besøger sin bror, Neddy, da Jane har tilbudt at hjælpe i forbindelse med Neddy og hans kone Elizabeths fjerde fødsel. De to søskende har været adskilt i mange år, og nu skal de altså tilbringe sommeren sammen. Neddy blev som 14-årig bortadopteret til det rige ægtepar Knights, hvor manden nu er død. Og som arving til den rige enkefrues formue, godser og jorde er det vigtigt, at Neddy forbliver i sin velgørers gunst. Men da Jane ankommer til Kent, opdager hun, at Neddy er kommet i problemer. For en mystisk, ung kvinde ved navn Eleanor, der kalder sig prinsesse, bor i øjeblikket hos fru Knight, og det ser ud som om, hun har tænkt sig at stjæle arven til sig selv. For at beskytte hele sin families økonomiske skæbne må Jane finde ud af, hvem fru Knights gæst i virkeligheden er. Er den nysgerrige Eleanor en ven eller fjende? Og kan Jane løse mysteriet? Det bliver man nødt til at finde ud af, ved at læse krimien. Forfatteren Jessica Bull er tidligere bibliotekar og er blevet rost for sin portrættering af Jane Austen, som en kvik og impulsiv efterforsker. Hendes serie er allerede blevet meget populær. Jeg har ikke læst den første bog om Jane Austen, men føler mig ret godt tilpas i hendes univers. Det er også sjovt at tænke på, hvor meget der er sket fra sidst i 1700-tallet og frem til i dag. Både hvad angår samfundet og de hjælpemidler, der findes i dag, men også den måde, der var forskel på kvinder og mænd på i ”gamle” dage. Det var vist ikke sjovt at være kvinde på den tid. Jeg synes også godt om, at Jessica Bull trækker en historisk personlighed ind i sine bøger.
Bogen er på 358 sider, og er
udkommet på forlaget
HarperCollins på
tryk og som E-bog.
Marts 2026 En god børnebog, som voksne kan lære lidt af Boganmeldelse: Børne/Ungdomsbog af Lise Nørgaard Rasmussen: ”William og drageslimets hemmelighed”
Det er en ualmindelig vellykket børne/ungdomsbog, som journalist Lise Nørgaard Rasmussen har begået med sin debutbog: ”William og drageslimets hemmelighed”. Det er jo velkendt for de fleste forældre, at børn og unge mennesker ofte har fantasivenner, dyr eller andre skabninger, som for eksempel trolde, som de er sammen med. Jeg tænker, det er med til at gøre de unge lidt mere trygge – eller kunne skyde skylden på fantasiskabningerne - hvis de kommer til at gøre noget, som de ikke må. Jeg har et vist kendskab til trolde, men har slet ingen erfaring i drager, som åbenbart kan være svære at have med at gøre – i modsætning til trolde, forstås. I hvert fald nogle af dragerne. Det er sådan en drage, som William har. Ferdinand hedder han og han er åbenbart ikke som de fleste andre drager. Men hvad gør man egentlig, når man ikke længere kan holde styr på sin drage, og den begynder at vokse og blæse ild ud over klubpædagogen og legeredskaberne i sandkassen og dryppe slim rundt omkring? Hvad gør man, når den ikke hører efter og på ingen måde ligner de andres drager? Faktisk synes William, at det hele ser lettere ud for dem, der ikke har drager. For William har problemer med at læse, og Ferdinand har ingen interesse i, at William øver sig på de drilske ord og bogstaver. Den vil hellere lege. Da William så hører om en dragepasning, føles det som en gylden mulighed for at få lidt fred fra Ferdinand, så han kan koncentrere sig i skolen og blive bedre til at læse. Men kan han overhovedet undvære sin drage? William prøver på det, men det er bestemt ikke nemt. Han mangler dragen ved sin side, og den har en overraskende slutning, kan røbes her. Det er en bog, der henvender sig til aldersgruppen 10-13 år og er en fremragende fortælling, der belyser og tager fat i de svære sider, der er ved at være barn eller ung. Om vaner og ikke mindst troen på sig selv. Det er en bog, som både børn, unge og deres forældre vil kunne få stort udbytte af. Bogen er på 242 sider, og er udkommet på forlaget Read.Die.Repeat. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @ Read.Die.Repeat. # Read.Die.Repeat.
Marts 2026 En smuk og livsbekræftende bog Boganmeldelse: Roman af Laurie Gilmore: ”Pandekagehuset Strawberry Patch"
Deciderede kærlighedsromaner er normalt ikke
lige min kop te. Så jeg havde på forhånd frygtet, at skulle igennem
en ordentlig omgang sødsuppe i Laurie Gilmores nye roman:
”Pandekagehuset Strawberry Patch”. Men endnu en gang blev jeg
overrasket over bøgernes magi.
Marts 2026 Fremragende norsk krimi Boganmeldelse: Krimi af Gard Sveen: ”En dag skal du dø”
Nogle gange får man en bog i hænderne, som man
ved allerførste øjekast ikke har så store forventninger til, eller
kender noget til forfatteren. Sådan havde jeg det lidt med den nye
krimi fra norske Gard Sveen: ”En dag skal du dø”.
Marts 2026 Flot opfølgning af Mette Lisby Boganmeldelse: Krimi af Mette Lisby: ”Husker du?”
Jeg var meget begejstret for Mette Lisbys
debut som krimiforfatter med bogen: ”Ser du?”. Nu er hun klar med et
nyt bind i serien om de to kusiner, Astrid og Ivalo.
Februar 2026 En blændende debut-thriller Boganmeldelse: Thriller af G.D. Wright: ”Efter stormen”
Det er intet mindre end en meget fornem debut,
som den engelske forfatter G.D. Wright leverer med sin første bog,
som er thrilleren: ”Efter stormen”.
Februar 2026 Satiren bløder politisk roman godt op Boganmeldelse: Roman af Dmitrij Kapitelman: ”Russiske Specialiteter”
Jeg har intet andet kendskab til Rusland og
Ukraine end det vi dagligt hører i tv og i radioen. Men jeg kan
sagtens sætte mig ind i, hvor forfærdeligt det må være for de
familier i Ukraine, der nu i flere år har haft den forfærdelige krig
helt inde på livet.
Januar 2026 Højaktuel bog sætter tankerne i gang Boganmeldelse: Roman af Mikkel H. Grosen: ”Skyggen af DNA”
Mikkel H. Grosens debutroman: ”Skyggen af DNA”,
er netop sendt på gaden.
Januar 2026 Flot to’er i ny krimiserie fra Katja Ranvits Boganmeldelse: Krimi af Katja Ranvits: ”Gul regn”
Det er ikke altid at en to’er bliver lige så
vellykket som den første bog – eller film – i en ny serie.
Januar 2026 Finurlige historier, der måske er sande Boganmeldelse: Lokale historier af Jeremy Watts: ”Den anden side – Tumpe Lasse og andre skrøner”
Der findes mange forskellige slags historier.
Der er løgnehistorier, der er vandrehistorier eller skrøner, som
måske ikke er helt sande, eller også er de bare blevet bedre og
bedre med tiden. Man ved det ikke helt.
Januar 2026 Løven er blevet en smule tam Boganmeldelse: Krimi af Finn Wiedemann: ”Blandt løver”
Den anden krimi i Finn Wiedemanns trilogi om
journalisten Molly Svendsen: ”Blandt løver”, fortsætter i samme spor
som den første bog.
Januar 2026 Krimi med psykologisk manipulation og spænding Boganmeldelse: Krimi af Ulrik Lauritzen: ”Ariadnes tråd”
Nogle krimier fanger én med det samme – nærmest fra de første sider. Andre skal så at sige lige løbes i gang, før de spiller ordentligt. Sådan en bog er Ulrik Lauritzens nye krimi: ”Ariadnes tråd”, hvor både psykologi og manipulation spiller en stor rolle. Det varer dog nogle kapitler, inden jeg for alvor kommer ind i krimien. Men så indfinder spændingen og ikke mindst forvirringen sig også. For hvordan hænger det hele egentlig sammen? Bogen begynder en kold efterårsaften, hvor drabschef Thomas Natland bliver kaldt ud til et drab i en udbrændt ruin. Drabschefen har egentlig orlov efter hans kone blev dræbt i en bilulykke, mens hans datter, der nåede ud af bilen, fik voldsomme traumer i forbindelse med ulykken. Langs væggene og hen over murbrokkerne i ruinen finder politiet et rødt stykke garn. I garnet finder kriminalteknikerne DNA fra en engelsk kvinde, der blev dræbt tyve år tidligere. Sammen med sin kollega, Loucie Arnaud, rejser Thomas til England for at følge i kvindens spor og tale med psykiateren fra en afdeling, hvor man eksperimenterede med rollespil i behandlingen af psykotiske patienter. Han fortæller, at kvinden udskrev sig selv efter et seksuelt overgreb i hospitalets kælder, hvor patienter genoplivede en gammel fortælling om labyrinter og monstre. Hun flygtede til Danmark, hvor hun fødte en søn. Ingen ved, hvad der blev af ham. I Danmark afhører politiet den lokale mand, Eilif Thomsen, der blev dømt for drabet på kvinden, men de finder ingen forbindelse til det nye drab. Endnu en mand bliver dræbt. Denne gang har gerningsmanden lagt en hilsen til Loucie, og Thomas er tvunget til at undersøge sin kollegas fortid som plejebarn. Han er overbevist om, at drabsmanden skal findes blandt dem, hun delte sin ungdom med. Thomas Lauritzen formår at holde mig godt og grundigt på pinebænken i meget lang tid, inden det hele til sidst falder på plads. Eller gør det nu også det, for ”Ariadnes tråd” er første bog i en ny krimiserie, hvor vi følger et team af efterforskere, hvis brogede privatliv bliver vævet ind i opklaringsarbejdet. Det bliver spændende at se, om Ulrik Lauritzen formår at holde spændingen i de kommende bøger. Bogen er på 332 sider, og er udkommet på forlaget Brændpunkt. Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. @forlagetbraendpunkt #forlagetbraendpunktdk
|
