KRONVOLDS WEB

Dagbog

Tirsdag den 19. september 2023

Den 31. august var jeg ikke længere ansat i Jysk Fynske Medier - nu JFM. Faktisk er jeg slet ikke ansat nogen steder. Det er meget mærkeligt - altså ikke at være ansat nogen steder. Det har jeg ellers været siden jeg var 14 år - altså i over 52 år. Lige på nær de perioder, hvor jeg har været freelancer, og altså herre i eget hus. Det er jeg så på en måde igen, og endnu mere fra den 5. maj, hvor jeg kan kalde mig statsansat - altså folkepensionist.

Indtil da er jeg på dagpenge, og søger de to jobs som jeg ifølge reglerne skal om ugen. Spild af både min og arbejdsgivernes tid, men sådan er reglerne, og det retter jeg naturligvis ind efter. Ingen problem i det. Heldigvis - i dette tilfælde - er det rart, at tiden går så stærkt, som den jo gør. Nu skal jeg have en ny hverdag til at fungere, og der er jeg ikke helt kommet til endnu, da vi jo har holdt ferie. Først et par uger i Bork, så en uge hjemme, hvor jeg fik klippet hækken i indkørslen og forhaven, og siden på Fyn - nærmere betegnet i Odense-forstaden Korup.

I vores uger i Bork blev det blandt andet til et besøg i det legendariske værtshus Æ Karklud i Hvide Sande. Det brune værtshus er blevet landskendt efter at det var med i tv-serien fra Hvide Sande. Vi var nu ikke inde for at få en øl, men fordi jeg havde set, at man kunne købe T-shirt med værtshusets navn. Vi var enige om, at det ikke var helt sundt at opholde sig der i længere tid. Tobakstågen var tæt...

Jeg kunne jo overveje at blive vinbonde. For der er godt nok mange vindruer på den ene af vores vinplanter. Det var den plante, som jeg ellers havde opgivet for et par år siden. Jeg havde stillet den ind legehuset, og regnede med, at den skulle smides ud. Så glemte jeg alt om den indtil foråret, hvor jeg til min store overraskelse opdagede, at der var masser af skud på den. Så fik jeg den plantet ved terrassen, og den har altså vokset sig stor og stærk lige siden. Sidste år var der også mange druer på planten, men slet ikke så mange, som det er tilfældet i år. Nu er den i fuld gang med at vokse under taget og ind på terrassen, så vi kan gå og plukke druerne fra terrassen. Det er da rigtig sjovt. Her i forsommeren så jeg, at der var en pensionist, der solgte små vinplanter for ingen penge, og der hentede jeg endnu en. Den er allerede vokset godt, og det skulle ikke undre mig, om der kommer druer til næste år. Det kunne da være dejligt. Spørgsmålet er så bare, hvad vi skal lave af dem, eller bare gå i gang med at lave rødvin. Det er der muligheder i...

Forleden, eller helt præcis den 9. september, var vi til fødselsdag i Viborg, hvor Maria, datteren vor, fyldte 38 år den 6. september. Vejret var fint, så både eftermiddagskaffen og aftensmaden blev indtaget ude på terrassen. Mellem de to måltider var vi en tur inde i Viborg midtby, hvor vi blandt andet så Jens' nye kontor meget tæt på Viborg Domkirke. Og netop domkirken havde vi aldrig været inde og se. Desværre kom vi tæt på lukketid, så denne gang blev det kun til et hurtigt kig i kirken. Dog nok til at vi kunne konstatere, at det er en imponerende flot kirke, som vi bliver nødt til at se nærmere på ved en senere lejlighed.

Denne uge var ellers afsat til, at jeg skulle have klippet den resterende del af hækken på matriklen. Men desværre har vejret ikke været helt med på den idé, så jeg går nu og venter på tørvejr. Nå, men den hæk render da heller ingen steder, selv det kunne været rart at blive færdig med klipperiet for i år.

Torsdag den 27. juli 2023

Sommerens helt store hit eller dille blandt ungdommen har uden tvivl være de der sports- og energidrikke, Prime, som er blevet lanceret af Logan Paul og KSI, som åbenbart er to influencere, YouTube-profiler og kampsportsudøvere, der står bag brandet og drikkevarerne. I første omgang var Prime ulovlige i Danmark, men den version af Prime, som sælges i Danmark er dog lovlig og godkendt af Fødevarestyrelsen. Drikkevarerne sælges i blandt andet Netto, og naturligvis var børnebørnene Marius i Viborg på 11 år og Nikolai på 8 år i Grindsted også med på den bølge, selvom drikkene koster 25 kroner stykket.

Jeg har også smagt alle fire varianter, og - siger jeg bare lige så stilfærdigt - de er så søde, at jeg ikke kunne drømme om at give en bøjet femøre for dem. Nå, jeg er jo heller ikke i målgruppen - heldigvis. Men det er alligevel utroligt, så stor indflydelse de youtubere har på de unge mennesker. Det er faktisk lidt skræmmende, at de der folk, der ikke kan noget som helst, kan påvirke de unge mennesker så meget, som det er tilfældet.

Den 20. juni var en stor dag i Milles liv. Den dag fyldte hun nemlig 8 år, og i den alder er det altså en ret stor ting. Hele familien fejrede hende i Viborg den 17. juni, og det blev en god dag. Ikke kun for Mille, men for os alle. Ikke kun på grund af fødselsdagen og fejringen, men også fordi, at lige pludselig skiftede vejret fra høj solskin og varme til regn og kæmpe hagl. Godt nok ikke så store som dem vi lige har set i Italien, men dem vi fik i Viborg var godt nok også store. Helt vildt, at vejret kan skifte fra den ene yderlighed til den anden på et splitsekund - men også fascinerende på en eller anden måde.

En anden af de små, oldebarnet Julius på fire år i Odense, nåede også en milepæl midt i juli. Der måtte tandfeen nemlig på besøg i Korup, da han tabte sin første rokketand. Det var han vist meget stolt af, og det er der jo ikke noget at sige til. Det er da noget helt særligt, når man taber sin første tand. Så er man ved at blive stor - forstå det hvem der kan.

Vores svigerdatter Louise er blevet vild med at male sten - og hun er faktisk temmelig god til det. Hun får så ind i mellem hjælp af sin datter, vores barnebarn Marie på seks år. De tager tit på ture og finder sten, og det er vist temmelig tit, at der bliver produceret sten. Mange af deres små sten lægger de rundt omkring, når de går ture. Det er da ret hyggeligt, og en god hobby. Vi har så også glæde af Louises kreativitet. Jeg fik lavet en sten på bestilling, nemlig af min hjerteklub i fodbold, nemlig B1909 fra Odense, som altid har været "min" klub.

Jeg ved godt, at det er længe siden at "de røde" var med i toppen af dansk fodbold, men der er jo det der med, at man følger sin klub i med- og modgang. Det sidste har der desværre været mest af i snart mange år. Men man håber jo på, at B1909 en dag igen kommer med op i Superligaen og er med til at kæmpe om medaljer. I øjeblikket frister "min" klub en tilværelse i Danmarksserien, men en plads i toppen er jo "kun" nogle få oprykninger væk, selv om det kræver både penge, penge og atter penge, og ikke mindst de rigtige folk til at køre forretningen.

I stedet har jeg i en del år holdt med AGF fra "Smilets By", Aarhus. Det er en ret spændende klub, som ofte bliver kaldt "galehuset i Aarhus", og jeg synes, at en sådan klub med kant er ret fed. Der er kolossal opbakning til fodboldklubben i Aarhus, og når "De Hviiiiie" har vundet en stribe kampe, tales der med det samme om et dansk mesterskab, og Champions League. Det er da vildt fascinerende, og indtil B1909 forhåbentlig en gang kommer op i Superligaen, så hepper jeg på "De Hviiiie". Det går jo også rimelig godt for tiden, og så er det altid sjovere at følge med et hold i medvind, hvis man kan sige sådan.

I skrivende stund har jeg ikke mange dage tilbage på Ugeavisen Billund-Grindsted og JydskeVestkysten i JFM. Jeg går på ferie i uge 32 - altså fra mandag den 7. august. Så sidste dag bliver fredag den 4. august. Min opsigelse i forbindelse med min frivillige fratrædelse ved den seneste sparerunde i februar udløber den 31. august. Jeg må da indrømme, at det er mærkeligt at forlade branchen efter så mange år. Senest 27 år i Grindsted for både JydskeVestkysten og Ugeavisen Billund-Grindsted. Hvordan jeg reagerer, når en ny hverdag melder mig, det vil tiden vise.

Onsdag den 08. marts 2023

Tirsdag den 28. februar var på flere måder en skælsættende og mærkelig dag for mig. Også en meget vemodig dag for både mig og Grindsted som by. For den pågældende tirsdag lagde jeg Ugeavisen Grindsted op for sidste gang, og ugeavisen den 1. marts var samtidig også den sidste. Fremover hedder den Ugeavisen Billund-Grindsted.

Onsdag den 1. marts stillede jeg så for sidste gang ugeaviserne op på stativet i vindfanget på Jernbanegade 19 i Grindsted. Mediehuset Grindsted med JydskeVestkysten, Vejle Amts Folkeblad og Ugeavisen Billund-Grindsted er blevet til Mediehuset Billund på anden sal på Butikstorvet 10 i Billund.

Bygningen i Jernbanegade 19 er sat til salg, og dermed er en epoke i byen slut. Der er ikke længere hverken dagblade eller ugeaviser i Grindsted. En meget trist udvikling, som jeg ser det. Og hvorfor nu alt det, er der sikkert nogen der spørger? Og svaret er ganske enkelt og ligetil: Det er et resultat af endnu en af utallige sparerunde på JFM - tidligere Jysk Fynske Medier.

Jeg flytter ikke med til Billund, men har fået en frivillig fratrædelse som betyder, at jeg stopper på JFM den 31. juli 2023. I fratrædelsesperioden arbejder jeg hjemmefra, og vil altså stadig skrive om folk og begivenheder i Grindsted.

Det er mærkeligt at tænke på, at det er slut lige om lidt. Den 1. april har jeg været ansat i JFM-regi i 25 år. Faktisk ville jeg have haft 25 års jubilæum i 2021, men jeg var væk i halvandet år, fra 1. februar 2009 til 1. august 2010, hvor jeg var freelancer. Og i modsætning til andre velrenommerede arbejdspladser, så regner man på JFM kun med ansættelsen fra den 1. august 2010, så der bliver ikke noget jubilæum til mig, og det er der så ikke noget at gøre ved.

Når jeg stopper på JFM, så skal jeg på dagpenge i cirka syv måneder - frem til 5. maj næste år - hvor jeg kan gå på folkepension. Men det er jo ikke sådan, at jeg ikke kan lide mit fag, og mit job som journalist. Det kan jeg i allerhøjeste grad. Der er ikke noget bedre at at tage ud og møde folk, og tale med dem - uanset om det er runde fødselsdage, jubilæum, guld- diamant eller krondiamantbryllupper, eller noget helt andet, det handler om.

Og så komme hjem foran skærmen og få alle notaterne ført fra notesblokken og ind på computerskærmen. Det er intet mindre end pragtfuldt, og både det og de mange samtaler med mennesker kommer jeg i høj grad til at savne.

Men hvis ikke det var blevet besluttet fra højere sted i JFM, at vi skulle flytte til Billund, så var jeg fortsat - hvis ikke jeg var blevet sparket ud. Nu skal jeg bare til at tænke over, hvad jeg vil bruge min tid på. Det tænker jeg dog, at der går et stykke tid inden det kommer på plads.

Der er én, der er meget glad for, at jeg nu arbejder hjemme. Det er vores lille hund Bella, som jo er et arvestykke, der flyttede ind hos os fredag den 20. maj sidste år. Bella havde dengang mest været vant til at omgås kvinder, så hun og jeg var bestemt ikke perlevenner. Bevares, jeg måtte godt nusse en smule med hende, men så heller ikke mere. Det var kun Karin, der duede i den første lange tid.

Men vi har langsomt men sikkert arbejdet os ind på hinanden, og nu tror jeg, at hun kan lide os begge to sådan nogenlunde lige meget. Hun er i hvert fald svært ked af det, når jeg kører ud på opgaver. Men i forhold til tidligere, hvor jeg var væk hele dagen, så kommer jeg nu hurtigt hjem til hende igen. Det nyder hun meget - ser det ud til. Hun har erobret både min lænestol og vindueskarmen på mit kontor, og et af de steder ligger hun næsten altid, når jeg sidder foran skærmen. Det er nu meget hyggeligt at have selskab på den måde.

Lørdag den 08. oktober 2022

Så gik der endnu en gang lige godt tre måneder siden min seneste opdatering af sitet. Sådan er det jo, når man er arbejdsramt, så går tiden jo stærkere end man selv bryder sig om. Nå, men fredag den 16. september byttede jeg min elskede Hyundai Tucson ud med en Hyundai i30. Det kræver naturligvis en forklaring, når man - som jeg - mest er til SUV biler med en fornuftig ind og udstigning. Men som i politik, så sker det ind i mellem at man må sluge nogle kameler, og gå på kompromis. Det er også sket i dette tilfælde. Forhistorien er, at jeg havde min Tucson, som vi også kørte længere ture i, mens Karin har sin Hyundai i10, som hun primært bruger til bykørsel og kortere ture.

I sommerferien var vi på Fyn, og der var vi blandt andet i Nyborg og besøge Jane og Bjørn. Vi kom lidt sent derfra, så det var mørkt, og jeg brokkede mig noget over alle de små veje og sving, som der jo er der ude på landet. Karin kom så med med følgende melding: - Hvis jeg skal køre, så skal vi have en mindre bil, hvor jeg kan se ud og har kontrol over... Da vi kom hjem til det jyske spekulerede jeg meget over den udmelding, og kom egentlig ret hurtigt frem til, at det jo ikke kan nytte at have en bil som kun jeg kan og vil køre. Vi skulle jo begge kunne køre i bilerne. Så jeg sagde, at det var helt fint med mig, og at vi godt kunne skifte min Tucson ud med en mindre bil. Jeg var ikke så meget i tvivl om, at det igen skulle være en Hyundai. Det mærke har vi kørt i rigtig mange år. Jeg var mere i tvivl om, hvorvidt, det skulle være en i20 eller en i30.

Det skulle bare gå lidt stærkt, for min Tucson skulle for det første til service, den skulle synes, og ikke mindst skulle den have nye dæk på. Det ville jo være tåbeligt at bruge penge på de ting. De ville jo aldrig komme hjem igen ved et salg. Så en søndag kørte vi ud til Fiat og Hyundai forhandler Jensen og Nørgaard her i Grindsted. Planen var, at jeg ville prøve at stige ind og ud, og ikke mindst sidde i både en i20 og en i30, da i20'eren tidligere har været en smule højere at stige ind i - i forhold til i30'eren. Men det kunne ikke lade sig gøre at lave sammenligningen. Bilforhandleren havde ingen nye af hverken i20 eller i30, og der var lang ventetid på bilerne.

Så var det ret pudsigt, at jeg ved et tilfælde så, at Ejvind Larsen i Sdr. Omme - som vi har handlet biler med i rigtig mange år - havde en ny sølvfarvet i30 stående, der havde kørt 128 kilometer. Den havde godt nok en større designpakke, som jeg egentlig ikke havde brug for, men som Ejvind, den gavtyv så sagde: Lad nu vær, du er jo stadig lidt af en drengerøv, og du synes da at den er fræk... Ja, det synes jeg i den grad, men jeg var dog ikke klar til at slå en handel af på stedet. Jeg skulle lige vende det i hovedet mere end én gang, om jeg var klar til at skippe min Tucson af sted. Efter et par dages betænkningstid slog jeg til, efter at have konsulteret Sydbank, der gav grønt lys til skiftet. Se, det var en lang, men helt sandfærdig historie fra virkeligheden.

I sommerferien var vi som tidligere nævnt på Fyn - efter et par pragtfulde uger i sommerhuset i Bork. Også i år havde jeg fire ugers ferie, og tænk, vi var så heldige, at det var godt vejr alle ugerne. Der var en enkelt morgen i Bork, hvor det efter regn om natten, stadig regnede da jeg skulle ud og gå med Bella. Men inden vi var nået 200 meter blev det tørvejr og solskin. På Fyn var vi igen så heldige, at vi kunne bo i Janes hus i Rådyrløkken i Korup i knap en uge. Her kørte vi lidt rundt og var blandt andet en tur i Bogense og kigge lidt på Manneken Pis, der er en kopi af den originale statue i Bruxelles. Vi var naturligvis også i Tarup Center - som jeg uden tøven vil kalde for Danmarks bedste og hyggeligste center.

Inden vi holdt sommerferie nåede jeg at klippe hækken i indkørslen og male samtlige vinduer og døre. Nu mangler jeg kun stuevinduer og terrassedør, som får en tud til næste år. De er ikke så medtagne, da de jo er under tag. Og vores lille Bella trives stadig godt hos os, og hun er ret vild med børn. Især Mille er hun helt vild med. Også selv om Mille gerne vil træne med hende...